Ildebrand

Brandfolk fra fire stationer rykkede ud: Hus kommer til at brænde ned

Brandfolkene frygtede at der var personer inde i huset

Huset på Semvej kommer til at brænde ned - på nær to værelser, som brandfolkene forsøger at redde.
Huset på Semvej kommer til at brænde ned - på nær to værelser, som brandfolkene forsøger at redde. Foto: Torben Hansen

Opdateret kl. 16:52

Brandfolk fra Mariager, Hobro, Randers og Hadsund blev i løbet af fredag eftermiddag kaldt til brand på en gård på Semvej sydøst for Mariager.

- Vi frygtede, at beboerne i stuehuset var hjemme, og derfor satte vi alt ind på at få undersøgt huset hurtigt. Så det kom til at lyde og se lidt voldsomt ud, siger Per Hansen, der er indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab.

- Heldigvis viste det sig, at ejerne ikke var hjemme, så ingen personer har været i fare. Så nu er fokus på at få slukket branden og måske sikre, at to af husets værelser ikke brænder ud, siger han.

Der er ikke meget håb for den øvrige del af stuehuset.

Taget er styrtet sammen og har skadet huset.

- Det kommer til at brænde ned, konstaterer Per Hansen.

Branden på Semvej blev opdaget klokken lidt efter klokken 14.10, hvor en person, der kørte forbi på Semvej, kunne se flammer ved ejendommen. Personen kørte op til gården og slog derefter alarm.

- Det var været ret kraftigt, men det er ved at være under kontrol nu. Vi kommer dog til at være her en del timer endnu, da der også skal efterslukkes, siger Per Hansen, der håber, at brandfolkene kan sendes hjem inden midnat.

Der er rekvireret lysanlæg, så brandfolkene kan arbejde, selvom det bliver mørkt.

Der har været 16 brandfolk på opgaven.

Hos Nordjyllands Politi oplyser vagtchef Karsten Højrup, at man i løbet af weekenden eller begyndelsen af den kommende uge skal have nørmere undersøgt, hvor og hvordan branden er opstået.

Brandfolk fra fire stationer blev kaldt til branden på Semvej sydøst for Mariager, da der var frygt for, at ejerne var hjemme. Foto: Torben Hansen
Det bliver sandsynligvis omkring midnat inden branden er helt slukket i stuehuset på Semvej. Foto: Torben Hansen

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden