Byens grimmeste hus skal ned - det nye bliver 15 etager højt

- Det er flot, men det kan godt give bøvl med naboerne, forudser lokal politiker

Visualisering af arkitektfirmaet Bjørk og Maigaard, Aalborg

Visualisering af arkitektfirmaet Bjørk og Maigaard, Aalborg

Opdateret klokken 10.34 med en udtalelse fra erhvervsmand Bent Dahl.

HOBRO:Hobro kan være på vej til at få sin første skyskraber nogensinde. Med sine 15 etager og 46 meter i højden bliver det byens suverænt højeste boligbyggeri, hvis det realiseres. 

Det handler om grunden, hvor det forfaldne Klochhuset ligger. Her ønsker erhvervsmand Bent Dahl, Hobro, at opføre et byggeri, som kan blive et markant vartegn for hans hjemby. 

Og nu foreligger der et skitseprojekt for grunden, Jernbanegade 15 a og 15 b. Et projekt, som arkitektfirmaet Bjørk og Maigaard, Aalborg, har slået stregerne til. 

- Jeg har lagt vægt på at det er et virkelig gennemarbejdet projekt - med støjberegning, trafikberegning og vindberegning, som giver politikerne et rimeligt grundlag for at tage beslutning, siger Bent Dahl til Nordjyske.

Klochhusets dage er talte. En lokal erhvervsmand, Bent Dahl, vil rive det ned og bygge nyt.  <i>Arkivfoto: Claus Søndberg</i>

Klochhusets dage er talte. En lokal erhvervsmand, Bent Dahl, vil rive det ned og bygge nyt.  Arkivfoto: Claus Søndberg

På et møde nu på mandag 5. september skal politikerne i Mariagerfjord Kommunes teknik- og miljøudvalg finde ud af, om de vil sige ja og sætte fut i planlægningen.

Klochhuset er fire etager. 15 etager overskrider de planlægningsmæssige rammer, påpeger forvaltningen. Derfor spiller de bolden over til politikerne. 

Flot

Formand for udvalget, Jørgen Hammer Sørensen (DF), Hobro, er fuld af beundring over det projekt, som Bent Dahl har fået lavet. 

- Det er utrolig flot, at en mand, som ikke har været i byggebranchen, går ind og vil bygge noget flot, i stedet for at bygningen som nu falder i øjnene som en "øjebæ". Projektet er meget visionært, mener Jørgen Hammer Sørensen. 

Udvalgsformanden bemærker, at der er tale om utraditionelt og meget dyrt byggeri, med forholdsvis meget udeomsareal. 

- Jeg kan dog godt forestille mig, at det vil give bøvl med naboerne, og at nogen vil synes, 15 etager er for højt, forudser Jørgen Hammer Sørensen.

Byggeri vil kunne ses fra hele midtbyen

Der er ingen tvivl om, at bygningen vil påvirke ikke blot de nære omgivelser, men også store dele af Hobro by, rent visuelt. Det forudser Mariagerfjord Kommunes forvaltning. 

Det er fagenhedens vurdering, at bygningen vil blive et markant byggeri i Hobro. Det vil således kunne ses fra stort set hele midtbyen og store dele af de kvarterer, som ligger tæt på midtbyen.

Desuden vil den være synlig fra enkelte steder på længere afstand. Bygningen vil udgøre et af byens pejlemærker.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.