Elnetselskaber

Strømsvigt lørdag aften og søndag morgen skyldes to fejl

Lørdag aften var 1359 kunder uden strøm. Natten til søndag var der også problemer

Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 09:17

Der har natten til søndag været problemer med strømmen i Hadsund-området, og tidligt søndag morgen var 181 kunder omkring Øster Hurup uden strøm, mens stikkontakten ikke virkede hos yderligere 95 kunder omkring Visborg.

Ifølge netselskabet N1 har alle husstande dog strøm klokken 8.30 søndag.

Hos N1 forklarer Camilla Gejl Frederiksen fra netselskabets presseafdeling, at det er to større fejl uafhængigt af hinanden, der har ført til, at en række kunder har været uden strøm.

- De to lidt større fejl har ført til en række mindre fejl på vores net, og det har ført til, at en række kunder har været berørt i løbet af natten, siger hun.

En af fejlene førte til, at der lørdag aften også var problemer med strømmen i Hadsund-området. Her var 1359 kunder klokken 22.00 berørt. Hovedparten af kunderne havde fået strømmen tilbage omkring klokken 23.50.

Fejlen i Øster Hurup opstod klokken 22 lørdag aften, mens fejlen ved Visborg opstod klokken 04.20.

- Alle i området har fået strømmen her til morgen, og vi regner ikke med flere nedbrud, da alle fejl på netværket skulle være rettet, siger Camilla Gejl Frederiksen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden