Bymiljø

Facade-ballade: Se hvad afgørelsen blev

Blåt-rødt flertal giver los for ultramarin farve på Fingerbøl

9
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Et rødt-blåt flertal i Mariagerfjord Byråd underkender teknisk udvalg, som ville påbyde apoteker Lars Walmar at male den blå farve over. Foto: Claus Søndberg

MARIAGERFJORD:Byrådet i Mariagerfjord begravede torsdag aften 25. februar 2021 stridsøksen i en langvarig disput om farven på en butiksfacade i Hadsund by.

Et forslag fra byrådsmedlem Svend Madsen (V), der så at sige blåstempler den kraftige kulør, fik opbakning fra alle i hans parti, SF’s Peder Larsen og DF’s Pia Adelsteen.

De hørte Svend Madsen appel om, at byrådet lægger stædighed og syn på farver til side - og lader fornuften råde.

Imod forslaget stemte alle 11 socialdemokrater og udvalgsformand Jørgen Hammer Sørensen (DF). Casper Hedegaard (RV) undlod at stemme.

Beslutningen underkender teknisk udvalg, som i december 2020 påbød ejer apoteker Lars Walmar at ændre den blå facadefarve - med frist til oktober 2021.

Det blå-røde byrådsflertal antager, at facaden i dag er ultramarin, en farve, der er nævnt i lokalplanen som en af flere, der er o.k. og tilladt.

Byrådsdebatten foregik digitalt pga. corona, men var intens. Hammer Sørensen var irriteret over Svend Madsens indblanding.

Godt nok skal byrådet ikke være smagsdommer, men det har pligt til at sikre, at lokalplanen bliver overholdt, sagde Hammer Sørensen: 10 borgere udtrykte i en høring, at Storegade 23 ikke skal have dispensation fra lokalplanen til den blå farve.

Partifællen Pia Adelsteen (DF) forstod ikke den snak om dispensation. Som hun opfatter det, er farven ultramarin og o.k. Ejeren er i sin gode ret.

Leif Skaarup ville sende sagen retur til det kompetente udvalg, ”hvor den hører hjemme”.

Peder Larsen (SF) synes, det er en skør verden. Nogen åbner en dejlig butik, som er grøn på flere måder. Fingerbøls facade var grøn, før den blev blå, og den handler med stoffer, så man kan sy selv og genbruge. Byrådet burde være taknemmelig og klappe i hænderne, mener SF.

Borgmester Mogens Jespersen beklagede, at lokalplanen er skrevet, så den kan misforstås. Hvis det kommer til en retssag, vil kommunen være den store mastodont, Lars Walmar vil være den lille mand - som vil vinde, vurderer Jespersen.

Jens-Henrik Kirk (K) ærgrede sig over, at man har brugt så meget tid på noget så ubetydeligt som farven på et hus, når der er vigtigere sager i kommunen - for eksempel, hvordan man øger bosætningen.

Casper Hedegaard (RV) bemærkede, at byrådet efter hans mening er sat i verden for at være smagsdommere.

- Vi har ikke været gode nok til at lægge rammer for byernes udseende. Jeg går ud fra, at intentionen har været, at facaderne har et ensartet neddæmpet udtryk, sagde han.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.