Butikskæde

Harald Nyborg er på vej til Hobro

De satser på at åbne i efteråret 2022 - hvis de ellers kan få de nødvendige tilladelser af Mariagerfjord Kommune

Byggemarkedskæden Harald Nyborg har planer om at åbne en butik i Hobro. Arkivfoto: Torben Hansen
Byggemarkedskæden Harald Nyborg har planer om at åbne en butik i Hobro. Arkivfoto: Torben Hansen

Opdateret kl. 13:24

Byggemarkedskæden Harald Nyborg har et godt øje til Hobro. De ønsker at opføre en stor butik i den sydlige bydel.

Det bekræfter administrerende direktør i Harald Nyborg, Arne Gerlyng-Hansen, over for Nordjyske.

- Den nærmeste Harald Nyborg til Hobro er i dag i Randers og Aalborg. Vi vil gerne tættere på kunderne i Hobro.

- Vi har for nylig åbnet i Brønderslev, Kalundborg og Thisted, hvor kunderne har taget godt imod os. Det tror vi også, de vil i Hobro, siger Arne Gerlyng-Hansen.

Før spaden kan stikkes i jorden, skal Mariagerfjord Kommune give de nødvendige tilladelser.

- Jo før, vi kan få de kommunale tilladelser, jo bedre. Vi håber, det hele flasker sig, så vi kan åbne i Hobro i efteråret 2022, siger Arne Gerlyng-Hansen.

Butikken skal opføres på bar mark på Drejøvej i Hobro, nabo til discountbyggemarkedet Jem og Fix, som er et datterselskab i Harald Nyborg-kæden.

Inden for sortimentet er det dog kun værktøj, som overlapper mellem Jem og Fix og Harald Nyborg-varehuset, oplyser direktøren.

Dobbelt så stor som Jem og Fix

Personalet bliver en stab på 20-25 ansatte, deriblandt deltidsansatte og unge afløsere, som træder til i weekenden.

Butikken skal opføres på lejet jord på Drejøvej af en projektudvikler, som Harald Nyborg lejer sig ind hos. Direktøren forventer en byggeperiode på et halvt år.

Butiksarealet vil være dobbelt størrelse af naboens, Jem og Fix'.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden