Hobro-bomber om Ove P: Værste træner
Kirkevold blev vraget af Ove Pedersen - nu bomber han
Opdateret kl. 13:30
HOBRO: Pointformen har svigtet, men Hobro IK fører stadig 1. division med to runder igen. Det kan himmerlændingene især takke forårets topscorer, Pål Alaxander Kirkevold, for. Otte mål har angriberen banket ind i forårets NordicBet Liga.
- Jeg har ikke haft så meget tid til at evaluere mig selv og tænke så meget på mig selv. Kampene er kommet meget tæt. Men hvis jeg havde fået at vide i januar, at jeg ville stå noteret for otte mål, når vi nåede til maj, havde jeg selvfølgelig sagt ja tak, siger forårstopscoreren.
Hobros nummer 10 vendte i vinter tilbage til dansk fodbold efter et endt lejemål i den norske ligaklub Sarpsborg 08. I foråret har målmageren så overtaget rollen som vigtigste offensivspiller i Hobro. Dermed har angriberen revancheret sig, efter den tidligere cheftræner Ove Pedersen vragede ham i vinteropstarten før foråret 2016.
Ove P: I skidt form
- Ove Pedersen er vel den værste træner, jeg har haft. Jeg har aldrig oplevet sådan en type træning og ledelse. Det var helt forfærdeligt, så jeg ville væk. Det passede mig ikke at spille den type fodbold, siger Hobros målmager.
Ove Pedersen forsvarer sig dog over for NORDJYSKE med, at Kirkevold ikke var i fysisk god nok form i vinteropstarten. Den analyse deler Kirkevold ikke.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.