Trafik

Uheld skabte timelang kø på motorvej E45

Biler kørte galt midt i fredagens travleste myldretid

Bilkø så langt øjet rækker på motorvej E45 efter et trafikuheld nord for Hobro fredag eftermiddag.
Bilkø så langt øjet rækker på motorvej E45 efter et trafikuheld nord for Hobro fredag eftermiddag. Foto: Lars Pauli

Opdateret kl. 19:57

HOBRO: Et trafikuheld på motorvej E45 nord for Hobro - midt i fredagsmyldretiden - skabte kilometerlang kø i nordgående retning. På et tidspunkt var køen helt op til 10 km lang.

Trafikuheldet skete lidt efter kl. 16 nord for frakørslen til Hobro N.

To biler var kørt galt, angiveligt efter den ene fører mistede kontrollen med en trailer. Begge biler fik buler, men ingen personer kom noget til, oplyser vagtchef Lau Larsen fra Nordjyllands Politi.

Vejdirektoratet oplyste, at E45 var helt spærret i nordgående retning mellem frakørsel 34 Hobro N og frakørsel 33 Haverslev.

- Find en alternativ vej mod nord, lød rådet fra Vejdirektoratets trafikcenter fredag ved 17-tiden.

Kl. 17.30 oplyste Vejdirektoratet via Twitter, at det igen var muligt at passere uheldsstedet i et af de nordgående vejspor.

Fredag ved 19-tiden var der ryddet helt op på uheldsstedet, og trafikken skulle igen være normal.

Læs også:

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden