Færdselsuheld

Motorcyklist mistede herredømmet med 100 km/t

Indlagt på sygehuset i Aalborg efter solouheld

En patrulje fra Midt- og Vestjyllands Politi var tættest på uheldsstedet.
En patrulje fra Midt- og Vestjyllands Politi var tættest på uheldsstedet. Arkivfoto: Michael Koch

KLEJTRUP: En motorcyklist kom fredag aften kl. 19.45 til skade ved et solouheld på Brohusvej mellem Hobro og Klejtrup.

I en vejkurve mistede manden herredømmet over sin motorcykel med 100 km/t og endte ude på en mark.

Uheldsstedet ligger meget tæt på grænsen mellem de to politikredse, Nordjyllands Politi og Midt- og Vestjyllands Politi. Selv om uheldet skete i Nordjyllands Politis område, var en patrulje fra Midt- og Vestjyllands Politi tættest på, og de var derfor hurtigst fremme ved den uheldige motorcyklist.

- Manden er overført til sygehuset i Aalborg. Ifølge de første meldinger er han ikke i livsfare, oplyser vagtchef Carsten Henriksen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Ordensmagten har ingen oplysninger om motorcyklistens alder, eller hvor han kommer fra.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden