Fire mænd anholdt for en stribe tricktyverier
Politiet har torsdag fået flere anmeldelser om forsøg på tricktyveri
Opdateret kl. 23:51
Nordjyllands Politiet var torsdag eftermiddag talstærkt tilstede i Hadsund, hvor de ledte efter fire mand, som de mistænker for i løbet af torsdagen at stå bag en række tricktyverier.
En overgang efterlyste politiet en enkelt mand, som de var interesseret i at få fat i.
Torsdag aften fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, René Kortegaard, at politiet har anholdt fire personer, der nu sidder til afhøring på politigården i Aalborg.
- De er sigtet for tricktyverier i Terndrup og Hadsund, men muligvis kan vi hænge dem op på flere sager. Vi skal have dem afhørt, og så har vi noget efterforskningsarbejde, som vi skal have kigget på, siger han.
Om de skal fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling, vil juristerne hos anklagemyndigheden tage stilling til fredag formiddag.
De fire anholdte er yngre mænd fra Aarhus-området.
Og de blev anholdt af flere omgange i Hadsund - de to første omkring klokken 16.30.
- Efterfølgende fik vi god hjælp fra borgene i Hadsund, der blandt andet ringede og fortalte at de andre gik rundt i nogle haver. Så vi sender en stor tak til borgerne i Hadsund, der hjalp til, siger René Kortegaard.
Tidligere på dagen advarede Nordjyllands Politi om, at de torsdag havde modtaget anmeldelser om flere tilfælde af tricktyverier i Brønderslev og Hadsund.
Tyvene havde udgivet sig for at være fra eksempelvis bank eller kommune og bedt om at få udleveret betalingskort og koder.
Poltiet opfordrer til, at man ikke stoler på fremmede, der beder om betalingskort og/eller koder.
Samtidig lyder opfordringen fra politiet, at man advarer familie om tricktyverierne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.