Traktor selvantændte og satte ild i lade
Gårdejer opdagede branden, da varmen sprængte tagpladerne
Opdateret kl. 18:27
RØRBÆK: En totalt udbrændt traktor og et stort hul i taget på laden. Det var resultatet, da Nordjyllands Beredskab søndag kl. 14.25 rykkede ud til brand på Præstevej ved Rørbæk nordvest for Hobro.
Branden var startet i en traktor, som var blevet parkeret i laden, efter gårdejeren havde revet gårdspladsen. Han havde netop sat sig foran fjernsynet for at se cykelløb, da han hørte lyden af tagpladerne på laden, der begyndte at sprænges på grund af varmeudviklingen.
Han fik reddet en anden traktor ud fra bygningen, inden brandfolkene ankom til adressen med tre køretøjer og otte mand. Der blev sendt bud efter endnu en tankvogn, men den bestilling blev dog hurtigt aflyst igen.
- Det så voldsomt ud, men heldigvis havde vi god effekt med at sende det første røgdykkerhold ind. De fik dæmpet branden, så den ikke nåede at få ordentlig fat i sammenbygningen. Derfor kunne vi også sende den ekstra tankvogn hjem igen, før den nåede herud, fortæller indsatsleder Caspar Weisberg fra Nordjyllands Beredskab.
- Efter at have begrænset branden, fik vi en lift op, så vi kunne pille noget af tagkonstruktionen af, så vi kunne slukke branden i den gamle tagkonstruktion, fortæller indsatslederen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.