Masser af lækre ting i Galleri Molevit
Kunst, brugskunst og smykker udstilles - og sælges
SKAGEN: Så åbner Galeri Molevit en ny udstilling - denne gang af smykker – tasker og tørklæder og malerier - selvfølgelig.
Det er de to kunstnere Ulla Gammelgaard og Kirsten Byrge, der er tilbage i galleriet med nye billeder og smykker - i en meget varieret udstilling.
Når Ulla Gammelgaard svinger sin spartel på lærredet, myldrer det frem med dyr, blomster, landskaber og natur. Hun har specialiseret sig i naturtro gengivelser af motiverne med en koloristisk farvepalet. Hun maler også portrætter - og andet på bestilling.
Kirsten Byrge viser sine nyeste smykker. Hun arbejder med ædelstene, som hun sammensætter til spændende, farverige og klassiske halskæder og armbånd. Byrge bruger også Friendly Plastic, der forarbejdes til armbånd, halskæder, brocher og øreringe.
Du kan også købe materialer til selv at lave Friendly Plastic smykker.
Udover malerier og smykker udstilles der også tasker og tørklæder.
Du kan se tingene i Galleri Molevit i Skagen fra 26. maj til og med 9. juni.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.