Massiv boligindsats

UDSATTE OMRÅDER: Vi har i Danmark ca. 1 mio. medborgere, der bor i den almene boligsektor. De fleste af dem bor i boligområder, som er velfungerende, og som byder på trygge og udviklende omgivelser. Men vi har også boligområder, som er præget af sociale problemer, kriminalitet og lav integration med det omkringliggende samfund. De udsatte boligområder skal have mere opmærksomhed. Vi skal have hjulpet dem i en anden retning. Den tidligere regering fik ikke grundlæggende taget hånd om problemerne i de udsatte boligområder. Dårlig integration, høj arbejdsløshed, lavt uddannelsesniveau og sociale problemer er resultatet af bl.a. en nedprioriteret indsats fra den tidligere regerings side. Efter vores mening er det tid til et opgør med VKOs forfejlede politik. Regeringen er ambitiøs, når det gælder de udsatte boligområder. Det er vi, fordi vi ikke stiltiende vil se til, at mennesker forvitrer og afgrænses fra fællesskabet, og det er vi, fordi boligområder, der lukker sig om sig selv, også udgør et demokratisk problem. Hvis man lever afsondret fra det øvrige samfund, risikerer man at miste forståelse og indsigt i, hvordan andre dele af samfundet fungerer. Og det gælder også den anden vej. De borgere, der ikke bor i de udsatte boligområder, mister indsigt og forståelse for borgerne her og deres hverdag. Med andre ord går noget af sammenhængskraften i vores fælles samfund tabt. Det er en alvorlig udfordring, som det er os magtpåliggende at gøre noget ved. For denne regering er sammenhængskraft en central værdi, som vi vil værne om og styrke. Vi må se i øjnene, at et væsentligt problem for de udsatte boligområder bunder i kriminelle aktiviteter, der skaber betydelig utryghed. Det må og skal vi have taget hånd om. Lovlydige borgere skal ikke leve i frygt for overfald og trusler. Læs hele indlægget på www.nordjyske.dk/ditnordjyske

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden