McDonald’s-ansatte: Vi sælger klam mad
Der bliver ændret på datoer og brugt gamle råvarer i burgerne, lyder beskyldningerne
HELE LANDET: Efter metroxpress tirsdag beskrev, hvordan McDonald’s sælger burgere, der har ligget i meget længere tid end de lovede 10 minutter, har 52 McDonald’s-medarbejdere henvendt sig til avisen med nogle grimme oplysninger.
Otte af dem fortæller, at de får eller har fået ordrer på at bruge gamle råvarer i burgerne.
- Så vi spiser her aldrig. Vi tør ikke, fortæller to medarbejdere fra McDonald’s på Københavns Hovedbanegård.
- Det er så klamt, siger en tredje.
Metroxpress har mødt alle tre og set billedokumentation for, at der bliver brugt råvarer med overskreden holdbarhed.
Fra Frederikssund lyder der også advarsler.
- Når først man ser, hvad der foregår ude bagved - i køkkenet, så spiser man aldrig på McDonald’s, forsikrer en ansat, som arbejdede på McDonald’s i Frederikssund i tre år, men for nylig sagde op.
- Kun, hvis det var åbenlyst råddent eller ildelugtende, blev mad kasseret, siger hun.
- Sådan foregår det stadig. Og det sker efter ordre fra restaurantchefen, siger en nuværende McDonald’s-medarbejder i Frederikssund.
Medarbejderne ønsker at være anonyme af frygt for at blive retsforfulgt af McDonald’s.
Katja, som ikke ønsker sit efternavn i avisen, har arbejdet i tre McD-restauranter i København.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.