Med Gud i hjertet

Sikkert forankret i troen har dansk-brasiliansk ægtepar sagt farvel til deres hjem og gadebørns-projekt i Brasilien for at søge nye eventyr - rejsen begynder i Vodskov

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

I sidste uge var de hjemme i Brasilien og 36 graders varme. I dag befinder de sig i vinterkolde Vodskov, klar til at tage hul på et nyt kapitel i deres liv. I mere end 10 år har Ulrik Corneliussen og hans brasilianske hustru Núbia stået i spidsen for et kristent projekt, der skal få drenge væk fra det hårde liv på gaden i Camaragibe i det nordøstlige Brasilien. Men nu er ansvaret givet videre til andre. Tiden er inde til at søge nye udfordringer. Første stop på rejsen er Ulrik Corneliussens barndomshjem i Vodskov. Da han var yngre, var han involveret i KFUM i byen, men da han hørte om gadebørnene i Brasilien, følte han sig kaldet til at hjælpe dem. Og siden 1995 har hans base været i landet. Men det er anderledes nu. Familien, der også består af tre børn, har valgt at tilbringe et år væk hjemmefra, og de ved ikke, hvad de skal tilbage til i Brasilien, når vi skriver 2013. En beslutning der måske kan få nogen til at ryste på hånden. Men ikke Núbia og Ulrik Corneliussen, der har en stærk tro som ballast og en tillid til, at Gud viser vej til det, der er det rigtige for dem som familie. - Vi har snakket om det i halvandet år, bedt til Gud og mærket, at det er en beslutning, vi har fred med, siger 36-årige Ulrik Corneliussen. - Vi vælger ikke nødvendigvis det nemme, men det, vi føler, er rigtigt. Nye udfordringer Hans hustru er ikke i tvivl om, at deres forhold til Gud har haft stor betydning. - Jeg er selvfølgelig både lidt nervøs og spændt, men jeg føler, Gud har ledt os. Det er sundt at se fremad, og vi glæder os til nye oplevelser, siger Núbia Corneliussen. Hun mødte sin mand i sit hjemland i forbindelse med deres fælles engagement i Ungdom Med Opgave, der er en af verdens store, internationale, tværkirkelige missionsorganisationer. Troen er det fundament, parret bygger deres eksistens på, og de træffer beslutningerne med Gud i hjertet. - Som missionærer viser vi vejen til Jesus, men det er ikke vores ansvar, om andre følger den, siger Ulrik Corneliussen. Den kristne grundholdning har også præget deres arbejde i Brasilien i Håbets Hus, der tilbyder et hjem til drenge, der prøver at komme væk fra det hårde gadeliv. Arbejdet er frivilligt, og projektet er afhængigt af donationer fra organisationer og private. Børn alene på gaden Mere end 50 drenge har Núbia og Ulrik Corneliussen hjulpet i huset, dertil kommer de mange, de har været i kontakt med på gaden. Det syner ikke af meget i et land, hvor millioner af børn er overladt til deres egen skæbne. - Men det er også vigtigt at gøre noget for de få, på lagt sigt har det også et formål, siger Ulrik Corneliussen. Arbejdet med gadebørnene har været meget lærerigt - og hårdt. - Det har været vores kald, men det er meget ekstremt og aldrig et afbalanceret arbejde, siger Núbia Corneliussen. - Vi oplever stoffer og bander på tætteste hold. Og da seks af de unge, vi kendte, blev myrdet indenfor en uge, var jeg ved at gå ned psykisk, siger Ulrik Corneliussen, der har deltaget i ikke så få begravelser af teenagere i Camaragibe. - Vi kan kun rumme det, fordi vi er gode til at snakke med hinanden og har vores tro, siger 34-årige Núbia Corneliussen. Selv om deres farvel til arbejdet fylder dem med vemod, har det også været uundgåeligt. - Jeg egner mig bedst til at starte nye projekter, og tiden var inde til at komme videre, siger Ulrik Corneliussen. Hensynet til børnene Thomas, Nina og Josva har også vejet tungt. - Vores arbejde var en stor del af vores privatliv, det er svært at sige fra, når man arbejder med mennesker i modgang. Men det blev vi nødt til, man kan ikke redde hele verden, siger Ulrik Corneliussen. Børnene på otte, seks og to år er alle danske statsborgere, og ligesom deres forældre mester de både dansk og portugisisk. - Nu lærer vores børn, at Danmark ikke bare er et ferieland, siger Ulrik Corneliussen. - De har rødder her og skal kende kulturen og traditionerne, så de senere selv kan vælge, hvor de vil slå sig ned. Et hjem Efter en måneds tid i Vodskov tager familien til Norge i tre måneder for at deltage i et kursus, Ungdom Med Opgave arrangerer. Emnet er familierådgivning, og det kan meget vel være det område, Núbia og Ulrik Corneliussen kaster sig over, når de kommer hjem til Brasilien. Resten af året tilbringer de nær organisationens missionscenter ved Randers, hvor de får deres egent hus eller lejlighed. - Og det glæder vi os til, man kan godt blive lidt rodløs, når man ikke har et hjem i længere tid, siger Núbia Corneliussen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.