Medlem nr. 2000 i ÆldreSagen i Hadsund
I oktober meldte Hellen Menne Jensen sig som medlem i ÆldreSagen Hadsund.
Hellen blev dermed medlem nr. 2.000 i den lokale afdeling, og i den anledning var formand Per Roth på besøg hos Hellen på Thygeslundvej for at sige velkommen i foreningen.
- Ældre Sagen Hadsund startede i 1996, så vi har været 20 år om at få 2000 medlemmer, fortæller Per Roth. Der er i Mariagerfjord kommune 4 lokalafdelinger af ÆldreSagen, som tilsammen har over 6.500 medlemmer i hele kommunen.
ÆldreSagens formand Per Roth er stolt over den store medlemsskare, men pointerer, at det ikke er et mål i sig selv for ÆldreSagen Hadsund at blive en stor forening.
- Vi håber at vores nye medlemmer i fremtiden vil få glæde af at være blevet en del af ÆldreSagen Hadsund. ÆldreSagen i Danmark repræsenterer over 50 % af samtlige ældre i Danmark, med ca. 776.000 medlemmer.
En del medlemmer er frivillige i ÆldreSagen. Der er i Hadsund afdelingen 90 frivillige, der spreder glæde hver dag. En del af de frivillige er i Besøgstjenesten, Ringere, Børnehavevenner, Bisiddere, Vågetjenesten, IT-hjælpere, Den hjælpende Hånd, Søndagscafe, Søndagsbio og Rejseudvalget. Hvis du - eller en af dine bekendte - skulle være interesseret i at blive frivillig i ÆldreSagen, må du endelig kontakte os. Jo flere frivillige, jo mere glæde, minder Per Roth om.
ÆldreSagen Hadsund aktiverer ca. 550 medlemmer om ugen til forskellige aktiviteter. De aktiviteter, der er mest populære, er cykling, petanque, Zumba, krolf, vandgymnastik, søndagscafe, søndagsbio, bridge og IT-undervisning. Åben datastue er også populær. Vi gør os umage for at lave gode aktiviteter, og det er åbenbart lykkedes. Alle har mulighed for at bruge ÆldreSagens aktiviteter.
Du kan også få glæde af at være medlem at ÆldreSagen i din dagligdag - uanset din alder - for der er penge at spare og oplevelser i vente. ÆldreSagen har fokus på gode tilbud og aktiviteter, som du kan bruge, både hvis du ønsker at opleve noget på egen hånd eller sammen med andre.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.