Aalborg

Meget få butikker i Kennedy Arkaden

Der er ikke meget at komme efter i butikscenter ved banegården

Foto: Daniel Bygballe
Foto: Daniel Bygballe

Opdateret 24. maj 2022 kl. 11:43

AALBORG: Hvis det ikke var for de 30.000 daglige rejsende og en biograf, så ville Kennedy Arkaden være et virkelig trist sted.

Underetagen byder ikke på meget andet end en busterminal, et middelstort supermarked og en café. En stor del af underetagen bærer præg af, at butikkerne er midlertidige med en nylig konkurs i Trek-butikken og en stor og livløs udstilling med Audi-biler.

Livet i arkaden opretholdes af de rejsende, der defilerer fra og til. Blandt andre Grethe Pedersen, der er i arkaden, fordi hun skal til læge.

- Det lidt dødt herinde, lyder det.

Retail i otte år

Tøjbutikken Retail har ligget i Kennedy Arkaden i otte år og sælger tøj målrettet den ældre generation.

- Vi har mange faste kunder, så det går. Men vi kunne godt bruge en Matas, noget børnetøj eller en chokoladebutik, siger Anita Pihl med et afværgende smil.

- Biografen giver ikke noget ekstra til os. Når bedsteforældrene kommer herind med børnebørnene, så kan de ikke komme hurtigt nok ud igen, siger Anita Pihl.

Butikker og kontorer

Kennedy Arkaden har omkring 18 optagede butiks- og kontorlejemål i underetagen inklusive Audi-udstillingen, supermarkedet Kennedy Food, busterminalen, biografen og Aalborg Kommunes beskæftigelsesforvaltning.

Der er plads til op til 10-12 lejemål mere.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden