Morsø

Mere guld til Villesen

Morsingboen var suveræn på 400 meter medley

Medaljesamlingen fortsætter med at vokse for Katrine Bukh Villesen. Arkivfoto: Bo Lehm
Medaljesamlingen fortsætter med at vokse for Katrine Bukh Villesen. Arkivfoto: Bo Lehm Bo Lehm

ESBJERG: Katrine Bukh Villesen gjorde det igen - nyt dansk mesterskab og ny dansk juniorrekord!

Lørdag aften svømmede den unge morsingbo finale i 400 meter medley i DM på kortbane. Det gjorde hun som favorit, og man må i den grad sige, at hun levede op til forventningerne, for med en tid på 4:40:12 forbedrede hun sin egen danske juniorrekord med næsten et sekund.

Allerede efter 100 meter havde Aalborg-svømmeren lagt stor afstand, og selv om det to år yngre Kastrup-talent Sofie Hansen efter 300 meter nærmede sig bagfra, var der på de sidste 100 meter ingen tvivl. Bukh Villesen endte med at vinde guld med et forspring på næsten syv sekunder.

Dermed nåede hun op på foreløbig fire guldmedaljer ved DM 2016 - to individuelle og to i holdkap.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden