Michael Berg 60 år

Sognepræst Michael Berg, Jetsmark, fylder i dag 60 år.
Sognepræst Michael Berg, Jetsmark, fylder i dag 60 år.

Michael Berg, sognepræst i Jetsmark, fyldte 60 år fredag.

Michael Berg har været ansat som sognepræst ved Jetsmark Kirke siden 1983. Han og hans kone flyttede ind i præstegården 1. december 1983, og de har siden fået skabt en familie med døtrene Anne Sophie og Elisabeth. I dag har de også barnebarnet Filippa på to år.

For Michael Berg er Jetsmark Kirke noget særligt med sit smukke og enkle kirkerum og de sengotiske kalkmalerier fra 1474, der er næsten fuldstændig bevaret. Kalkmalerierne har inspireret ham i hans prædikener og hans undervisning, hvor han har brugt billederne og lært deres historie at kende. Samtidig har han mange gange hver sommer været guide og vist rundt i kirken og forklaret om kalkmalerierne og deres historie.

I 1984 startede Michael Berg og hans hustru Folkekirkens Børneklub i Jetsmark, og fredagens møde i børneklubben har været et fast og undværligt punkt i ugens program for præsten gennem alle årene på grund af samværet med børnene og de frivillige ledere.

Hver onsdag i vinterhalvåret har Michael Berg en studiekreds med kristendomsundervisning for voksne.

Siden 1999 har han deltaget i et lokalt integrationsarbejde, Multikulturelt Mødested i Pandrup. Her mødes man hver tirsdag til lektiehjælp og fodbold. I forbindelse med mødet med flygtninge fra Mellemøsten har Michael Berg interesseret sig for det arabiske sprog og for islam og religionsmødet mellem islam og kristendom, og han holder også lejlighedsvis foredrag om islam.

Sogneaftener er foredragsaftener i menighedsrådets regi. Sogneaftenerne blev afviklet i præstegården fra 1984, indtil man fik sognegården i 1986. Siden er der kommet højskoleeftermiddage til, som har forvandlet sig til højskoleformiddage.

Som sønderjyde er Michael Berg naturligvis engageret i Sønderjysk Forening for Hvetbo Herred, og han er også medlem af bestyrelsen. Han sidder desuden i bestyrelsen for Tranekær, der er et bosted for autistiske unge.

Der bliver også tid til at spille med på Jetsmark Idrætsforenings Grand Old Boys fodboldhold.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden