Aalborg

Milliondrøm i modvind

De nærmeste naboer fraråder kommunen at gå videre med Mads Peter Veibys byggeplaner i Gug - men der er også støtter i bydelen

Per Ørnbøl er ikke glad for at miste sin udsigt til marker og dyreliv. Foto: Martin Damgård
Per Ørnbøl er ikke glad for at miste sin udsigt til marker og dyreliv. Foto: Martin Damgård

AALBORG: Forretningsmanden Mads Peter Veiby har en plan om at købe et stort stykke landbrugsjord i Gug og bygge familiens drømmebolig. Blandt andet med plads til en større udstilling af biler i luksusklassen.

Men de nærmeste naboer er ikke begejstrede. De mener, at området skal bevares som natur, og indsigelserne er væltet ind i den fordebat, som Aalborg Kommune har sat i gang.

En af dem er Per Ørnbøl, som bor i rækkehus på Ledavej. Med udsigt fra haven ud over det grønne område.

- Da vi købte huset i 2008 sagde ejendomsmægleren, at området ville forblive natur, bemærker Per Ørnbøl, som nyder at gå tur i området eller at kigge på dyrelivet.

Og mange andre beboere på Ledavej har samme holdning. De vil ikke have en stor villa til at spolere deres udsigt og naturoplevelse.

Mads Peter Veibys drøm henter dog også støtte i bydelen. Flere borgere - især fra andre dele af Gug - er positive og synes, at der er fine perspektiver i planen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden