Mindekoncert for Fisker Thomas

- Kræn West har i 2016 spillet nogle koncerter hvor vi har fortalt om vores liv med Fisker Thomas. Privatfoto
- Kræn West har i 2016 spillet nogle koncerter hvor vi har fortalt om vores liv med Fisker Thomas. Privatfoto

Lørdag 4. maj 2002 afsluttede Fisker Thomas sin glorværdige karriere med en koncert på "Bixen" i Ålbæk.

Thomas’ sygdom gjorde, at "det var tid til at gå i land" som han sagde.

Med sig på scenen havde Thomas sin faste makker gennem de sidste 11 år Peter Sørensen og de to andre i Kræn West; Jens Ole Jensen og Jens Memphis.

Jens Bjørn Hansen fra "De Gyldne Løver" havde taget banjoen med, så Thomas fik den rigtige backup på denne aften, og et mere end fyldt "Bixen" tog en kanon afsked med den gamle fisker.

For at minde 15 års dagen for Thomas`s sidste optræden, arrangerer restaurant Den Fornøjelige i Ålbæk en mindekoncert torsdag 4. maj 2017, hvor Kræn West vil spille og synge sangene fra Thomas’ sidste koncert.

- Kræn West har i 2016 spillet nogle koncerter hvor vi har fortalt om vores liv med Fisker Thomas og publikum har virkelig taget sangene til sig, siger Peter Sørensen fra Kræn West.

- Den Fornøjelige i Ålbæk råder over cirka 40 pladser så det bliver vist det man kalder for en intimkoncert, fortsætter Peter Sørensen.

Lena og Rene på Den Fornøjelige har sammensat en lækker menu til denne specielle aften og det er nødvendig at bestille bord.

- Sange som Anna Lovinda - Du lille svale og Fra Halifax til Spanien skal nok få sat humøret i gang hos publikum.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden