Mand kørt på sygehuset efter brand
Fastbrændselsfyr skyld i branden i Karby
Opdateret kl. 10:22
KARBY: Fredag morgen blev Beredskabet på Mors alarmeret til en brand i kælderen på en ejendom på La Courvej i Karby.
Indsatsleder Oluf Jacobsen fortæller, at det endnu er uvist, hvorfor branden opstod, men det skete i nærheden af et fastbrændselsfyr, som står i kælderen.
Brandfolkene fik hurtigt slukket ilden og brugte i stedet en del tid på at få luftet ud, og fik desuden rekvireret en ambulance, så den den mandlige beboer i huset kunne blive undersøgt på sygehuset i Thisted.
Ud over røgskader var der også lidt vandskader efter et vandrør i plast var smeltet.