Skolelukninger

Mindst fem skoler skal lukke

Lukning af fem-syv skioler og samling af overbygningerne. Det er nogle af elementerne i ny udviklingsplan for skoleområdet i Thisted kommune

Det er kun tre år siden, at Hannæsskolen - med afdelinger i Frøstrup og Vesløs - så dagens lys. Nu er skolen i farezonen. Foto: Peter Mørk
Det er kun tre år siden, at Hannæsskolen - med afdelinger i Frøstrup og Vesløs - så dagens lys. Nu er skolen i farezonen. Foto: Peter Mørk Foto: Peter Mørk

THY-HANNÆS: Fem-syv af de nuværende 17 folkeskoler i Thisted Kommune skal lukkes. Og de nuværende syv overbygningsskoler reduceres til fem - eller måske kun to.

Det er nogle af elementerne i en ny udviklingsplan for skoleområdet, som kommunalbestyrelsen netop er blevet præsenteret for.

Det er kun fire år siden, at politikerne i Thisted sidst diskuterede skolestruktur. Det resulterede i skolelukninger, som blev gennemført for tre år siden. Men børnetallet er fortsat med at falde, og det gamle byråd erkendte, at der var brug for at kigge på skolestrukturen igen.

Hannæsskolen - som blev skabt i 2011 som en fusion af skolerne i Frøstrup og Vesløs - er en af de skoler, som nu er i farezonen. Det samme er skolerne i Hillerslev, Vorupør, Sennels, Tilsted, Vestervig og Koldby. Og bl.a. Hanstholm Skole risikerer at miste sin overbygning.

Strukturændringerne skal til offentlig debat i løbet af efteråret og ventes endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen 25. november.

Forsiden