Aalborg

Minister: Ikke tilladt at holde søn væk fra test

Tidligere studievært Jeppe Søe fortsætter kampen for at fritage sin søn fra nationale test i Folkeskolen

Jeppe Søe vil fortsat holde sin søn hjemme fra skole, når der er nationale tests. Arkivfoto
Jeppe Søe vil fortsat holde sin søn hjemme fra skole, når der er nationale tests. Arkivfoto

Opdateret 24. maj 2022 kl. 13:14

AALBORG: Det er ikke tilladt at blive væk, når klassen skal gennemføre nationale test, medmindre skolelederen har fritaget eleven for deltagelse. Det understreger undervisningsminister Merete Riisager (LA) i et svar til Jeppe Søe, der for nylig holdt sin søn Malthe hjemme fra Nørholm Skole af samme grund.

Ifølge ministeren er de nationale tests obligatoriske på lige fod med deltagelse i dansk, engelsk eller matematik, og folkeskoleloven giver derfor ikke nogen generel mulighed for fritagelse.

Kan ikke fritages

- Elever kan ikke fritages fra undervisningen - eller dele deraf, fordi deres forældre ikke bryder sig om indholdet i undervisningen, påpeger hun.

- Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at der i Danmark er undervisningspligt, men ikke skolepligt. Det betyder, at forældre har frihed til at vælge den skoleform, de ønsker, og til for eksempel at vælge en skole, der ikke anvender nationale test, tilføjer Merete Riisager

Hun ser desuden de nationale tests som et redskab, der giver skoleledelser og kommuner mulighed for at følge udviklingen på skolerne og for at gribe ind, hvis de sakker bagud. Men det giver Jeppe Søe ikke meget for.

- En foruroligende besked

- Da forskning på området ret entydigt viser, at testene kan svinge med op til tre karakter-point, er det selvsagt en foruroligende besked, at man rent faktisk benytter testene til noget som helst. Selv Danmarks største test-fortaler Niels Egelund måtte i en debat med mig i sidste uge erkende, at den nuværende test ikke er god. Lærernes forening er imod den. Skoleelevernes forening er imod den. Så der er mange betydningsfulde folk, der vender testene ryggen som styringsredskab, fremhæver han.

Søe har gennem længere tid kæmpet mod de nationale tests, og fastholder derfor også sin ret til at holde sin søn hjemme fra skole.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden