Minister skyder den af i Vodskov

Sportens minister kommer til Vodskov for at sætte Limfjordsløbet i gang.

Uffe Elbæk har gennemført flere maratonløb, men han er dog ikke at finde i feltet af aktive deltagere i Limfjordsløbet. Arkivfoto: Torben Hansen
Uffe Elbæk har gennemført flere maratonløb, men han er dog ikke at finde i feltet af aktive deltagere i Limfjordsløbet. Arkivfoto: Torben Hansen

Limfjordsløbet bliver i år skudt i gang af en repræsentant fra den danske regering. Kulturens og sportens minister Uffe Elbæk (R) har sagt ja til at trykke startpistolen af, når løbet sættes i gang søndag 27. maj kl. 11 fra Vodskov-Hallen. Selv om løbet hører til blandt de traditionsrige, er det ikke et af de største, men når ministeren har fundet plads i kalender, skyldes det særdeles gode forbindelser til arrangørkredsen. Esben Elbæk, løbsansvarlig og tidligere formand for Aalborg Øst Road Runners Club, er nemlig storebror til kulturministeren. Sammen har brødrene tidligere deltaget i flere store maratonløb. Tilmeldingen til Limfjordsløbet er i fuld gang. Der kan vælges mellem ruter på 5, 10 eller 14 kilometer i Hammer Bakker.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden