Ministre nødt til at reagere

* Hvad agter ministeren at foretage sig i forhold til de gentagne problemer med alarmcentralernes fleksibilitet og driftsikkerhed ved 112-opkald?

* Hvad agter ministeren at foretage sig i forhold til problemerne med at sikre politiet oplysninger i forbindelse med 112-opkald, hvor samtalerne er stillet videre til sundhedsprofessionelle i alarmcentralerne og politiet ikke må lytte med på samtalen? Sådan lyder to spørgsmål om alarmcentralernes funktion, vi rejser over for justitsministeren og sundhedsministeren. De nye alarmcentraler, hvor opkaldenes behandles af både politi og sundhedsprofessionelle, fungerer efter vores mening ikke tilfredsstillende. Procedurerne omkring centralernes funktion er for usmidige og bureaukratiske, så menneskers ve og vel bringes i fare ved ulykker og akut sygdom. Det bekræfter en række henvendelser til os fra politi og borgere - og mediehistorier fra hele landet - gennem det seneste år. Dels betyder de procedurer, alarmcentralerne arbejder efter, at politiet mister adgang til en række oplysninger, som er vigtige for politiets funktion i forhold til at sikre borgernes sikkerhed. Dels oplever borgere - som i akutte situationer ofte er patienter eller pårørende - at alarmcentralerne afviser at yde den nødvendige hjælp til mennesker, der er i stor nød. Dels er det i en række tilfælde lykkedes alarmcentralerne at dirigere politi og ambulancer til vidt forskellige adresser, hvor de skulle mødes samme sted. Desuden svigtes borgere for ofte på grund af usmidig håndtering af IT, når borgere ringer ved akut sygdom og ulykker. Vi er ved at miste tålmodigheden med S-SF-R-regeringen. Vi bragte sagen op over for tidl. indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V), som tog fat på opgaven før valget i efteråret 2011. Men siden regeringsskiftet er intet sket - bortset fra at borgerne fortsat svigtes. Nu skal sundhedsministeren og justitsministeren på banen. Vi mener, der er et kvalitetsbrist, som sundhedsministeren som øverste ansvarlig for sundhedsberedskabet sammen med justitsministeren, der er øverste ansvarlig for politi-beredskabet, må gå ind i. Derfor rejser vi sagen over for de to ministre. Og vi agter - som Region Nordjylland - at følge sagen til dørs.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden