Frederikshavn

Minsandten - den står der endnu

Endnu engang undgik den ramponerede Plakatsøjle at blive jævnet med jorden

Politikerne i kultur- og fritidsudvalget må endnu engang konstatere, at der ikke er penge til at restaurere Plakatsøjlen i Frederikshavn. Derfor er sagen nu sendt videre til økonomiudvalget. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
Politikerne i kultur- og fritidsudvalget må endnu engang konstatere, at der ikke er penge til at restaurere Plakatsøjlen i Frederikshavn. Derfor er sagen nu sendt videre til økonomiudvalget. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen Foto: Kim Dahl Hansen

Opdateret kl. 09:10

FREDERIKSHAVN: Der findes sager i pressen, som nægter at dø.

Plakatsøjlen ud for biblioteket i Frederikshavn er et eksempel på sådan en sag.

I de senere år har Plakatsøjlen, som er skabt af kunstnerparret Irene og Per Frøsig i 1989, set forfærdelig ud.

De fleste af de hånddesignede keramikfliser er faldet af, men politikerne i kultur- og fritidsudvalget mente ikke, at der var penge til en restaurering.

Ildsjælen Arndt Hüttel fra Sæby stod derfor bag en indsamling, men det lykkedes ikke at skaffe de i alt 150.000 kroner, som en renovering vil koste.

I denne uge havde udvalget så atter sagen på dagsordenen, og politikerne besluttede sig denne gang for at sende Plakatsøjlen videre til økonomiudvalget.

- Økonomiudvalget har en pulje til kultur og erhverv. Og vi håber derfor, at Plakatsøjlen kan komme i betragtning, siger formanden for kultur- og fritidsudvalget Mogens Brag (V).

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden