MNJ-kørere med helt fremme ved DM
Med en velafviklet DM-revanche i Folke Race (FR) vinkede Motorsport Nordjylland (MNJ) farvel til en flot 2016-sæson.
- Vejrbetingelserne var noget fugtige, men dette blev kringlet med humør af deltagerne, oplyser Åge Keseler Kirketerp fra Motorsport Nordjylland
- I 2015 har MNJ’s FR-teams igen været helt fremme på speederen for at score DM-medaljer, oplyser MNJ’s formand: Finn Knudsen. - Derfor blev MNJ også suveræn vinder af DM for klubhold. Individuelt blev Kristine Cilleborg Madsen dansk mester i Ladies Cup, og samtidig scorede MNJ’erne medaljer i de andre klasser: Alex Kudahl Christensen (sølv - U18), Thomas Pedersen (bronze - Klasse 1) samt Torben Dejligbjerg (bronze - Klasse 2).
Det fedtede underlag skabte ekstra dramatik i FR-motorløbet, idet deltagerne bl.a. var kraftigt udfordrede med at få kridtjorden visket væk af forruden.
- I U16-klassen tegnede meget til vendsysselsk sejr til Manus Maxim Ahlgren Jensen, fortsætter Finn Knudsen. - Vendelboen skred imidlertid ud i det allersidste sving inden målstregen. Dette udnyttede Karsten Lindbøg Hansen (MNJ) til at køre forbi målflaget som etter.
Storesøster Camilla Lindbøg Hansen var flyvende i U18-klassen med 3 heatsejre i kvalifikationen. Slutresultatet blev en treer i A-finalen, hvor klubkammeraten Magnus Dahl Pedersen scorede en flot sejr.
- Ladies Cup blev ikke afviklet i DM-revanchen, konstaterer Finn Knudsen. - Den nybagte mester, Kristine Cilleborg Madsen, stillede derimod til start i Klasse 1 (auktionspris: 6.000 kr.), og scorede en flot firer.
MNJ’eren: Torben Nørgård har i flere år sat sine dækaftryk på DM-serien i Folke Race. Himmerlændingen er blandt den håndfuld af DM-kørere, som sidekørende gennem flere sæsoner har deltaget i både Klasse 1 og Klasse 2 ved samme DM-løbsweekend.
- Torben Nørgård havde ikke glemt det sveddryppende game med ping-pong bilskift, forklarer Finn Knudsen. - I Klasse 1 spurtede han via en etter i B-finalen frem til sejren i DM-revanchen. Lige i slipstrømmen fulgte den nybagte Rally Cross-mester, Jacob Wunderov, som fejrede gæstebesøget i Folke Race med en andenplads.
I DM-serien sluttede fire MNJ-teams i TOP SYV. Dette blev fulgt op med fem nordjyder i A-finalen ved DM-revanchen.
- Torben Nørgård fortsatte den overbevisende kørsel i Klasse 2, afslutter Finn Knudsen. - Han sejrede i A-finalen foran sidste års danske mester, Anders Salomonsen. Sidste plads på sejrspodiet scorede Dennis Hedegaard, og desuden blev Emil Nielsen og Lars Andersen henholdsvis nr. 5 og 6.
Motorsports-stadionet i Nysum lukker nu ned for de udendørs publikums-aktiviteter, men specielt i nabo-området til FR/RC-rundbanen venter en travl vinter. Karting-banearealet vil blive opgraderet meget hen over vinterperioden.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.