Mød Danmarks mindste mand

Fordi man er lille, kan man sagtens tage på overlevelsestur

Marianne Dyhrberg Cornett
Dan Jacobsen fra Aalborg er dværg eller væksthæmmet - hør hans historie 8. oktober i Manegen i Sæby.
Sæby 29. september 2015 12:05

SÆBY: - Når man ser mig første gang, syner jeg ikke af så meget. Jeg er nemlig dværg eller væksthæmmet, om du vil. Og endda en meget lille én af slagsen, faktisk kun 98 cm.

Det fortæller Dan Jacobsen fra Aalborg på sin hjemmeside http://www.danmarksmindstemand.dk.

Han er Danmarks mindste mand, men han er en superfighter, der mestrer livet - på trods af manglende størrelse - og han klarer faktisk livet som alle andre ganske ”normale” mennesker. Og det er et godt liv, han har.

Den 35-årige Dan har aldrig rigtig fået opklaret, hvorfor han blev dværg - for både hans forældre og søskende har helt almindelig højde og drøjde. Han har legekammerater, som han stadig ses med - mange kammerater fandt han allerede i sin barndom.

Som barn boede han og hans familie i et dejligt hus uden for Støvring, og d han blev voksen flyttede han, ganske som alle andre, hjemmefra.

I dag bor Dan Jacobsen i et rækkehus med en dejlig udsigt til grønne områder - og en lille sø lige midt i Støvring.

- Huset er ikke indrettet efter min højde, for sådan er det jo heller ikke ude i samfundet. Men jeg klarer mig fint alligevel, siger Dan.

Han har i øvrigt været med B. S. Christiansen og outsiderne på ekspedition.

Hør ham fortælle sin fantastiske historie i Manegen i Sæby den 8. oktober - hos Aktive Kvinder. Billetter ved indgang til Manegen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...