Mølletårn i seks dele
Tårnet til Vestas testmølle i Østerild kom til Hanstholm i samlesæt
HANSTHOLM: Hanstholm Havn modtog mandag den tredje mølle til testcentret Østerild, denne gang en Vestas-mølle med typebetegnelsen V126 på 3,3 MW.
Møllens ankom til havnen som samlesæt. Seks dele i alt, som onsdag og torsdag transporteres til testcentret, hvor de samles.
- Det er kun tårnet, som sejles til Hanstholm, fortæller Peter Toftdahl Olesen, Nordshipping i Hanstholm, som står for del del af transporten, der vedrører tårnets tur fra udskibningshavnen Åbenrå samt losningen i Hanstholm.
Hver af de tre 63 meter lange vinker samt nacellen - eller møllehatten - kommer til Østerild ad landevejen.
Nordshipping har været involveret i transport og losning af alle de tre møller, der indtil videre er ankommet til Hanstholm Havn bestemt for det nationale testcenter.
- Her er tale om tunge transporter, og selv om opgaven bliver mere enkelt, jo flere gange den skal løses, så er det alt afgørende at tage den med ro frem for at tage en chance, når de store dele flyttes rundt, forklarer Peter Toftdahl Olesen med henvisning til, at det både er store og svært håndterbare dele, der bakses med.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.