Mor og far på glatis
[/18 grå]Familier på udflugt i Aalborg for at skøjte
Opdateret 16. maj 2022 kl. 15:20
AALBORG: - Nej, det er jeg ikke god til, lo Susanne Madsen, da hun i går formiddag for første gang i sit liv spændte et par skøjter på fødderne og lod sig glide ud på isen på C.W.Obels plads.Store og små, gamle og unge, fra nær og fjern, fra Aalborg og omegn søger også i år i vintermånederne ind til Aalborgs centrum for at lege lidt, få lidt motion og nyde at glide afsted på isen.For Susanne Madsen gik det fint derudad med små glidende bevægelser helt inde ved banden, men når man er nybegynder, er det svært at undgå at falde på halen. Det tog Susanne Madsen med et stort smil, mens familiens mindste tre-årige Peter Beltoft Madsen baksede derudad.Det var også hans debut. For storebror, otte-årige Simon Dittmer Madsen, var det noget andet.Han gled afsted så let som ingenting, og sommerens dille med rulleskøjter kom Simon til gode.For det var nemlig kun anden gang, at han prøvede at løbe på skøjter. Far, Ole Beltoft, var heller ikke helt skridsikker, men der blev leet og skøjtet på skøjtebanen.Familien er fra Sønderholm og i går formiddag var de taget til Aalborg med det ene formål at stå på skøjter.Det var Margit Dahl og datteren Ditte Dahl, samt skoleveninden Maria Pedersen også. De kommer fra Hou, og i går var første gang, de besøgte skøjtebanen på C.W.Obels plads.- Vi har tit talt om at prøve at skøjte her, og nu skulle det være. Det er jo en god idé at lave en skøjtebane på denne måde, mente Margit Dahl, der ikke var ude på sin første skøjteoplevelse.Det havde hun prøvet før, men pigerne var lidt mere forsigtige, omend det gik godt for dem begge.For Vagn Jensen og Svend Goleathsen var det som at mindes, da man var dreng.Begge er habile skøjteløbere, det vil sige at de kunne skøjte afsted uden at der var fare for bambi-akrobatik i tide og utide. De nød skøjteturen.- Det er skægt at prøve igen, men skøjtebanen skråner, og det kunne de (kommunen, red.) måske overveje, at lave så man ikke skøjter op ad bakke den ene vej, mente Vagn Jensen og Svend Goleathsen, der de var børn stod på skøjter i henholdsvis Kastrup og i Sissimiut i Grønland, hvor Svend Goleathsen kommer fra.Vagn Jensen og Svend Goleathsen var så tidligt på færde, at der var rigeligt med plads, men som dagen skred frem, kom der flere til for at leje skøjter ved banen. I udlejningsboden står frivillige fra Aalborg Skøjteløber Forening og fra Aalborg Ishockeyklub, AIK, som en uge ad gangen skiftes til at passe udlejningen af skøjterne.- Det har også i år været en succes, og der kommer både børn, unge og ældre, forklarede ishockeydommer fra AIK, Peter Jervild, der tog sin tørn i udlejningen i går.30 kroner koster det at leje et par skøjter i en time. 25 kroner for at få sine skøjter slebet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.