Morgenmaden forsinket af brand
Mindre brand i fyrrummet på Tolne Efterskole udviklede en voldsom omgang røg
TOLNE: En mindre brand søndag morgen på Tolne Efterskole, der ligger på Dvergetvedvej 95 i Tolne, havde kun som konsekvens, at de elever, der var på skolen søndag, måtte vente lidt med morgenmaden.
- Der var ingen mennesker i fare. En el-motor til en transportsnegl, der fører brændsel ind til efterskolens pillefyr, var blevet overophedet og brudt i brand, men det gav selvfølgelig en rimelig voldsom røgudvikling, forklarer beredskabschef Knud Børge Møller fra Beredskabet ved Hjørring Kommune.
Beredskabet kunne hurtigt slukke ilden, og nu skal skolen så have repareret sneglen, så eleverne ikke kommer til at fryse, hvis fyret kommer til at stå stille for længe.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.