Fødevarer

Mormors madpakke blev smidt ud

Uåbnede madpakker med brev fra mormor røg i rabatten i stedet for i munden

Eivin Mathiesen fra Østerby er forarget over, at man kan smide en madpakke ud på den måde. Foto: Torben Hansen
Eivin Mathiesen fra Østerby er forarget over, at man kan smide en madpakke ud på den måde. Foto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

ØSTERBY: Der har længe været affaldsproblemer på Øland, mener Eivin Mathiesen, der bor i Østerby. Øldåser, plastic og papir flyder over i grøftekanterne. Det irriterer ham, når han hver morgen lufter sin hund, Svante, i området. Turen går som regel ud til dæmningen, hvor han samler det op som måtte være henkastet og tager det med hjem til skraldespanden.

Han har boet i området i 30 år og vurderer, at han samler godt og vel en trailerfuld affald ind om året.

Tirsdag morgen fandt han to styk uåbnede madpakker fra mormor, sirligt pakket ind i sølvpapir. De lå i hver sin pose med en blomstret serviet i hver pose. I den ene pose var der et håndskrevet brev, underskrevet mormor.

- Det er forkasteligt. Det gør helt ondt at tænke på, at mormor har stået og smurt nogle rigtigt gode madpakker til børnebørnene. Og så smider de dem bare væk, uden overhovedet at åbne dem, mener en hovedrystende Eivin Mathiesen.

Brevet er skrevet på et stykke papir med Esbjerg Handelsskole i toppen som logo. Brevet indledes med ”Hej Mikkel og Amanda!”.

Eivin Mathiesen er sikker på, at det er et par unge mennesker, eventuelt søskende, som har været på besøg hjemme hos mormor, hvor de lige har fået en hjemmelavet madpakke med til den lange køretur hjem. Han håber, de nu sidder tilbage med en meget dårlig smag i munden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden