En tørn til for liste A

Veteranen Vagn Kidmose fra Nordmors er villig til at forsøge politisk comeback

Vagn Kidmose - erfaren kommunalpolitiker prøver igen. Privat foto

Vagn Kidmose - erfaren kommunalpolitiker prøver igen. Privat foto

MORS:Vagn Kidmose har siddet i kommunalbestyrelsen for socialdemokraterne i tre perioder, men opnåede ikke genvalg ved sidste kommunalbestyrelsesvalg.

Ved valget til november er har dog igen at finde på liste A. Vagn Kidmose er 63 år, gift og bosat i Hesselbjerg på Nordmors. Han er ansat som a-kassemedarbejder i 3F Thy-Mors med arbejdsplads i både Nykøbing og Thisted.

- Jeg vil gerne tage en tørn mere i kommunalbestyrelsen, og jeg vil medvirke til at gøre Mors til et godt sted at bo og være med til at tiltrække nye virksomheder og tilflyttere, siger han.

Fire udvalgsposter

Som kommunalbestyrelsesmedlem har han tidligere været medlem af børne- og kulturudvalget, socialudvalget, beskæftigelses- og erhvervsudvalget samt medlem af bestyrelsen i Morsø Forsyning.

- Alle sammen gode og spændende udvalg, hvor man som kommunalpolitiker virkelig kommer ind og ser, hvordan tingene fungerer i det kommunale system - ikke mindst økonomisk. Jeg var især glad for beskæftigelses- og erhvervsudvalget, hvor der lå nogle relationer til mit arbejde i 3F Thy Mors, siger Vagn Kidmose.

Borgmester nummer fire

I de tre perioder, han tidligere har siddet i kommunalbestyrelsen, havde han tre forskellige borgmestre.

- Men jeg tager gerne en fjerde periode med en fjerde borgmester, slår Vagn Kidmose fast.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.