Feggesundfærgen sejler igen
Teknisk problem med brændstofpumpe gjorde, at sejladsen blev indstillet. Lidt før middag kom den i gang igen
Opdateret kl. 12:09
FEGGESUND: Feggesundfærgen måtte midlertidigt måttet indstille sejladen torsdag morgen. Lidt før middag blev det meddelt, at færgen kom i gang igen til afgangen fra Mors 11.50.
- Vi har problemer med en brændstofpumpe. En mand fra Nordhavn A/S er på vej hertil, og jeg forventer da, at han får det ordnet, så vi kan genoptage sejladsen i løbet af i dag, sagde overfartsleder Dennis Svaneborg kort før klokken 10.
Nordhavn er den virksomhed, som har leveret de to nye dieselmotorer, som færgen før jul fik monteret i Thyborøn. Dennis Svaneborg kunne ikke afgøre, om fejlen havde noget med denne udskiftning at gøre.
- Heldigvis fungerer vores sms-beskeder til kunderne, og vi har også været ude for at vende vejskiltene, så de melder om indstilling. Det er kun få bilister, som har måttet køre forgæves til færgelejerne, siger overfartslederen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.