For få kunder: Frøslevs brugs giver op
På en generalforsamling torsdag stemte et stort flertal for at lukke byens eneste dagligvarebutik, der længe har skrantet
FRØSLEV: Det lykkes ikke for de ellers entusiastiske beboere i Frøslev at holde liv i byens eneste dagligvarebutik. I februar lukker Dagli' Brugsen Frøslev som følge af for lav omsætning.
Trods et medlemstal på 411 er der ikke længere basis for at drive den selvstændige brugsforening, der siden 1906 har været i Frøslev på Mors. Torsdag aften var cirka 80 af medlemmerne til generalforsamling, og her kastede bestyrelsen håndklædet i ringen. Omsætningen er nede på seks millioner kroner, men burde være på ni millioner, for at forretningen kan drives videre. Butikken kom ud af 2019 med et underskud på 250.000 kr.
57 stemmer mod 18
Ved en skriftlig afstemning på generalforsamlingen sagde 57 ja til at nedlægge foreningen, mens 18 stemte nej. Der var dermed de nødvendige to tredjedels flertal for at lukke. Det skal dog i henhold til vedtægterne bekræftes af en ny generalforsamling, som er fastsat til torsdag 30. januar.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.