God første halvleg grundlagde storsejr

HF Mors U19-drenge buldrer videre

HF Mors’ U19-drenge fortsætter sejrsstimen i Drengeligaen. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

HF Mors’ U19-drenge fortsætter sejrsstimen i Drengeligaen. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

AALBORG:Torsdag aften var U19-drengene fra HF Mors igen i aktion i Drengeligaen, da de ude mødte Aalborg Håndbold. Her viste Morsingboerne høj klasse og vandt med 10 mål.

- Alt i alt spillede vi en uhyggelig god kamp. Især i første halvleg var vi rigtig gode, siger træner for HF Mors, Flemming Hangaard.

Tidligt i kampen kom HF Mors bagud 2-4 og valgte herefter at gå frem i et fem-et-forsvar. Det gav hurtigt pote, fordi de efterfølgende seks mål blev alle scoret af HF Mors.

Det var især i angrebet, at HF Mors gav hjemmeholdet store problemer.

- Gennem hele kampen fik vi flyttet deres forsvar med hurtigt spil og gode systemer. De stod generelt langt tilbage, og der kunne Victor Thomadsen flere gange bombe mål i mål, siger Flemming Hangaard.

Da første halvleg blev fløjtet af, var HF Mors sikkert foran 20-11.

Efter pausen fortsatte HF Mors med at være i kontrol, men gik trods alt lidt ned i tempo. Dog var resultatet aldrig i fare, da HF Mors mindste føring var på otte mål i løbet af anden halvleg.

- I anden halvleg lå vi og byttede lidt mål, så vi gik 10 procent ned i forhold til første halvleg. Men det lever vi med, når vi har spillet en så god første halvleg og samtidig vinder med 10 mål, siger Flemming Hangaard.

HF Mors vandt kampen 33-23 og ligger fortsat med i toppen af Drengeligaen.

Kampfakta:

Håndbold, U19 Drengeliga

Aalborg Håndbold

HF Mors

Resultat: 23-33

Pausestilling: 11-20

Mål: Victor Norlyk 8, Victor Thomadsen 7, Magnus Norlyk 5, Malthe Bull 4, Rasmus Houmøller 3, Mikkel Krog 2, Morten Libak 2, Emil Handest 1 og Niklas Jensen 1.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Følg snestormens rasen live - al busdrift i Nordjylland er indstillet
Luk