Sport

Mors-Thy sikrer sig stortalent

Mads Hoxer har skrevet under på en treårig kontrakt

Mads Hoxer er nu på kontrakt i Mors-Thy fra sommer og tre år frem.Arkivfoto: Peter Mørk
Mads Hoxer er nu på kontrakt i Mors-Thy fra sommer og tre år frem.Arkivfoto: Peter Mørk

Opdateret kl. 12:39

MORS-THY: Han er et af de mest spændende talenter i nærområdet, og nu kan tilhængere af Mors-Thy Håndbold ånde lettet op: Mads Hoxer Hangaard har skrevet under på en aftale med klubben, der løber helt frem til 2022.

- Jeg har været glad for mine ungdomsår på Mors og for at træne med ligatruppen, så det lå ret meget til højrebenet, at det var i Mors-Thy Håndbold, jeg skulle være og fortsætte min udvikling - og jeg var da heller ikke et sekund i tvivl, da klubben henvendte sig, siger Mads Hoxer.

Den 18-årige venstrehåndede højreback blev allerede som 17-årig en del af Mors-Thys talenttrup og fik sin ligadebut mod Skjern i december. I den kommende sæson han primært optræde på HF Mors’ U19-hold - med træning et par gange om ugen med ligaholdet, oplyser Mors-Thys sportschef Henrik Hedegaard.

Han glæder sig samtidig over aftalen med det unge stortalent.

- Mads er trods sin unge alder en alsidig og klog spiller, som udover et godt overblik besidder en solid skudarm, er gennembrudsstærk og kan dække op, siger Henrik Hedegaard.

Gå til relaterede emner

Forsiden