Sportsmestre hædres uden festivitas

Frivilligfestens priser bliver uddelt i december

Rytteren Caroline Attermann er en af dem, der hyldes for sin indsats i 2019, hvor hun vandt nordisk mesterskab. Arkivfoto

Rytteren Caroline Attermann er en af dem, der hyldes for sin indsats i 2019, hvor hun vandt nordisk mesterskab. Arkivfoto

Hædring af sportsmestre 2019 og uddeling af priser skulle have fundet sted i Sparekassen Thy Arena Mors fredag 20. marts ved Frivilligfesten, som først blev udsat og senere aflyst på grund af Covid-19. Dernæst var det planen, at sportsmestre og prismodtagere skulle hædres ved et mindre arrangement i Sydvestmors Kultur- og Fritidscenter i september. Dette arrangement blev også aflyst på grund af Covid-19. Nu hædres sportsmestrene 2019 uden stor festivitas.

Alle sportsmestre vil modtage et brev, diplom og gavekort, som skulle have være overrakt til Frivilligfesten.

Morsø Kommune har tradition for at hædre de sportsmestre, der i det forgangne år har hjembragt mesterskabstitler til kommunen. Det er jyske og danske mestre samt medaljer ved et nordisk, europæisk eller verdensmesterskab.

- Jeg vil på vegne af Morsø Kommune gerne benytte lejligheden til at takke alle sportsmestre for at være med til at placere Mors på sejrsskamlerne rundt om i landet. De har brugt masser af timer på at blive dygtige, og de viser os, at man kommer langt med hårdt arbejde. Endnu et stort tillykke skal lyde fra hele Mors til jer, udtaler borgmester Hans Ejner Bertelsen, Morsø Kommune, i en pressemeddelelse.

SPORTSMESTRE 2019 PÅ MORS

Morsø FC - Jysk mesterskab indefodbold i B-rækken U13: Anton Jørgensen, Christoffer Overgaard Pedersen, Mads Steffensen, Martin Vendelbo Kjær, Mathias Andersen, Matias Holmgaard, Mingo Jacobsen.

Morsø FC - Jysk Mesterskab U16 piger B: Nikoline Knattrup Pedersen, Lyra Kycyku, Anne Kathrine Rigaard Johansen, Lisa Toft Sakamoto, Ida Kirstine Østergaard Nielsen, Mathilde Mikkelsen.

HF Mors- Jysk mester U14 2. division: Jamie Oliver Porter, Tobias Skree Strøm, Magnus Hougaard, Viktor Høyer, Malthe Eriksen, Daniel Jae Kristiansen, Kasper Dissing Riis, Marcus Have Nielsen, Anton Lank Andersen, Frederik Rughave, Jonas Kokkedal, Janus Nielsen, Christian Nymand Kjær-Madsen.

Celina Lauridsen og Hjalte Bunk Ekelund, Danseskolen Thy-Mors: Jysk-fynsk mesterskab standarddans, De danske danseskoler, minibørn (under 8 år)

Freja Frostholm og William Lauridsen, Danseskolen Thy-Mors: Jysk-fynsk mesterskab standarddans, De danske danseskoler, børn 1 (under 10 år)

Ida Pedersen og Kristian Lauridsen, Danseskolen Thy-Mors: Jysk-fynsk mesterskab standarddans, De danske danseskoler, junior 1 (under 14 år)

Anne Grethe Buchhave og Jens Buchhave, Danseskolen Thy-Mors: Jysk-fynsk mesterskab og DM standarddans, De danske danseskoler, voksne 2 (over 35 år)

Amalie Birk Dysted Sørensen, Karby Skyttekreds: Jysk mester, junior 2 DGI

Jacob Bloch, Morsø Moto Cross Klub: Jysk/fynsk mesterskab DMU

Inger Nielsen, Løbeklubben Pinen og Plagen: DM i 6 timers løb for kvinder over 70 år

Rikke Balle, BMX Limfjord: Sølv til Nordisk Mesterskab. Jysk mesterskab, Junior Women

Caroline Attermann, Morsø Rideklub: Nordisk mesterskab individuel og Nordisk mesterskab for hold

Bente Kortbæk Kibsgaard, Viborg MTB: VM i MTB for masters, DM i MTB D50.

Uddeling af priser

Morsø Kommune vil i december overrække priserne Årets Frivillig, Årets Forening, Årets Kunstner og Årets Ungleder.

De tre nominerede til Årets Forening 2019 er Bio Mors, Midtmors Sportsforening samt Pinen og Plagen. De tre nominerede til Årets Frivillig 2019 er Dagmar Nygaard fra Gå i Gang Mors, Daisy Vester Jensen fra Limfjordens Idrætsforening og Erik Hansen fra Nykøbing Mors Cricket Club.

Borgmester Hans Ejner Bertelsen understreger betydningen af at sætte pris på alle dem, der bruger en masse tid på at skabe rammer for fællesskab, sammenhold og aktiviteter.

- Frivillighed og det at hjælpe hinanden er en stor del af vores DNA på Mors. Særligt i denne tid med Corona er det vigtigt at anerkende den store indsats, som de frivillige og foreningerne yder. De balancerer med restriktioner og samtidig er de med til at skabe vigtigt indhold i livet for mennesker og gøre Mors til et godt sted at bo. Kort sagt alle jer, der gør noget for andre. Vi skylder jer en stor tak for jeres indsats og virkelyst, siger Hans Ejner Bertelsen.

Frivilligfesten 2021

Borgmesteren ser frem til, at det igen bliver muligt at samles til en rigtig frivilligfest, selvom det har lange udsigter. Frivilligfesten 2021 – Sammen er vi bedst var planlagt til at løbe af stablen fredag 29. januar.

Set i lyset af corona situationen er frivilligfesten 2021 rykket til fredag 26. november i Sparekassen Thy Arena Mors i Nykøbing. Her vil ildsjæle og frivillige på Mors blive hyldet. Det er Morsø Kommune står bag det festlige arrangement.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.