To bud på toldbygningen

Ved budfristens udløb mandag lå der to tilbud på ejendommen på havnen i Nykøbing

Toldkammerbygningen på havnen i Nykøbing har været udbudt til salg hen over sommeren. Ved fristens udløb lå der to bud. <i>Arkivfoto: Carsten Hougaard</i>

Toldkammerbygningen på havnen i Nykøbing har været udbudt til salg hen over sommeren. Ved fristens udløb lå der to bud. Arkivfoto: Carsten Hougaard

NYKØBING:Da fristen for at byde på den gamle toldkammerbygningen på havnen i Nykøbing udløb mandag klokken 11, lå der to tilbud på ejendommen.

Det oplyser Pia Thybo, specialist i Morsø Kommunes sekretariat.

Sagen vil nu blive forberedt til politisk stillingtagen i udvalget for teknik og miljø 17. august og økonomiudvalget 24. august, oplyser hun.

Morsø Kommune udbød den markante bygning til salg først på sommeren. Bygningen har de seneste mange år huset Morsø Turistbureau. Da politikerne i økonomiudvalget i foråret tog beslutningen om at sælge den kommunalt ejede bygning, tog kommunen efterfølgende kontakt til turistforeningen for at præsentere ideen om at flytte kontoret ind i gågaden. 

Planen om at sælge toldkammerbygningen og rykke turistkontoret til en anden placering har vakt mange protester på de sociale medier og har afstedkommet en underskriftindsamling. I løbet af fem dage har knap 1500 borgere skrevet under på en protest mod salget.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.