Håndbold

Vigtig sejr til HF Mors damer

Damerne fra HF Mors tog tirsdag en vigtig sejr i kampen om overlevelse i 3. Division

Arkivfoto: Henrik Louis
Arkivfoto: Henrik Louis Foto:Henrik Simonsen

TREKRONER: HF Mors har alvorligt brug for point, hvis de også skal spille 3. Division i næste sæson, men tirsdag aften tog morsingboerne et vigtigt skridt. Det gjorde de på udebane mod Trekroner IF, hvor det blev til en timålssejr.

- Vi har kniven for struben, så det er to point, der luner, men vi kan stadig selv afgøre det, og det skal vi arbejde videre på de kommende uger, siger træner for HF Mors, Henrik Henriksen.

Det var et HF Mors mandskab, som hurtigt satte sig på kampen tirsdag aften. De kom hurtigt foran 4-1 og kom ikke på noget tidspunkt bagud. Det skyldtes blandt andet en god defensiv, hvor morsingboerne ikke tillod meget.

Med 10 minutter igen af første halvleg fik HF Mors et par hurtige scoringer, og det betød, at HF Mors gik til pause foran 15-8.

- Jeg synes, at vi varierede godt i tempoet og spillede med god tålmodighed i angrebsspilet, siger Henrik Henriksen.

Efter pausen fortsatte HF Mors dominansen, og kampen blev aldrig spændende. Morsingboerne fik en føring på 10 mål, og den holdt de kampen ud. Det endte med en sikker sejr på 24-14 til HF Mors.

Sejren betyder, at HF Mors stadig selv kan afgøre, om de skal spille 3. Division i næste sæson. De har et point op til stregen og har spillet en kamp mindre, end Mejby/Haverslev, som ligger på pladsen over dem i tabellen.

- Det spil vi viste i dag, har vi savnet tidligere i sæsonen, men vi kan se, at det, vi arbejder med, belønner sig, og det smitter også af på humøret på holdet, siger Henrik Henriksen.

Kampfakta:

Håndbold, 3. Division

Trekroner IF

HF Mors

Resultat: 14-24

Pause: 8-15

Mål: Caroline Riis 7, Louise Sørensen 5, Maria Kristensen 4, Cecilie Berg 2, Heidi Dybdal 2, Amalie Veje 2, Anna Andersen 1 og Marianne Gade 1.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden