Nabo hjalp hund ud af brændende sommerhus

Snarrådig indsats fra nabo reddede hund og hus

Foto: Henrik Bo.
Foto: Henrik Bo.

Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:43

KLITGÅRD: En nabo til et sommerhus på Kågen i Klitgård nord for Nibe handlede hurtigt, da han søndag formiddag opdagede en brand i huset.’

Naboen tog selv affære og begyndte at slukke branden, samtidig med at han ringede til alarmcentralen.

Beredskabscenter Aalborg fik en anmeldelse om branden klokken 11.03.

- Da vi kom frem havde naboen allerede slukket det meste af branden med en vandslange, fortæller indsatsleder René Kærup fra Beredskabscenter Aalborg.

Husets ejere var ikke til stede, men der var en hund i huset, som naboen fik reddet ud.

- Huset er i træ, og det er blevet brand- og sodskadet indvendig. Væggene er dog intakte, så huset står endnu, siger indsatslederen.

Søndag middag havde beredskabet stadig travlt med efterslukningen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden