Ildebrand

Naturbrand: Flammerne var tæt på skovområde

Græsareal blev svedt af ved en brand i Thy

Arkivfoto
Arkivfoto Pressefotograf Henrik Bo

SENNELS: Omkring 1000 kvadratmeter lav vegetation blev svedt af ved en brand på Knudsbjergvej ved Sennels Hede fredag eftermiddag ved 16-tiden.

Ilden kunne potentielt have spredt sig til et nærliggende skovområde.

- Vindretningen gik heldigvis langs med skoven og vandet, så en hurtig indsats gjorde, at vi kunne inddæmme branden til græsarealet, fortæller indsatsleder Henrik Gade Jespersen fra Nordjyllands Beredskab i Thisted.

Ilden havde fat i den lave bevoksning cirka 40 meter fra skovkanten, og i den anden side var græsområdet afgrænset af fjorden.

Beredskabsstyrelsen i Thisted rykkede ud og assisterede Nordjyllands Beredskab i Thisted med at efterslukke branden.

Det er uvist, hvad der var årsag til branden.

Gå til relaterede emner

Forsiden