Fodbold

Navnet på Aars Stadion skal sættes til salg

Aars Stadion skal ikke længere hedde Aars Stadion

Gennem årene har der udspillet sig mange jubel-scener på Aars Stadion, der i fremtiden måske får helt nyt navn. Her et glimt fra 2007, da spillerne fra Aars IK sikrede klubben oprykning. Arkivfoto: Søren Friis
Gennem årene har der udspillet sig mange jubel-scener på Aars Stadion, der i fremtiden måske får helt nyt navn. Her et glimt fra 2007, da spillerne fra Aars IK sikrede klubben oprykning. Arkivfoto: Søren Friis

AARS: I Silkeborg spiller hjemmeholdet Silkeborg IF fodbold på Mascot Park, fordi det lokale firma Mascot, som fremstiller arbejdstøj, er storsponsor for holdet. I Aalborg spiller AaB på NORDJYSKE Arena, fordi NORDJYSKE Medier er sponsor for det nordjyske fodboldflagskib. I Hobro hedder stadion DS Arena, for Dansk Stålkonstruktion sender kroner til klubben. Og i Dallas Texas i USA spiller Dallas FC, der er en amerikansk fodboldklub fra byen Frisco ved Dallas, på hjemmebanestadion Pizza Hut Park, der opkaldt efter den berømte pizza-kæde, der økonomisk støtter klubben.

I fremtiden kommer Aars Stadion formentlig også til at hedde noget helt andet end Aars Stadion.

Vesthimmerlands Kommune har nemlig modtaget en henvendelse vedrørende salg af retten til navnet på stadion midt i Kimbrerbyen til en sponsor.

Det er Vesthimmerlands Kommune, der ejer stadion, og derfor bliver det i første omgang Vesthimmerlands Kommunes kultur- og fritidsudvalg, der skal tage stilling til om stadionnavnet skal sælges, så Aars IK Og Aars FC, der spiller på banerne, kan få nogle flere sponsorindtægter.

Det sker på udvalgets møde på tirsdag.

Kenneth Pedersen, der er formand for Aars IK, siger til NORDJYSKE Medier, at klubben har spurgt kommunen om lov til at sælge stadionnavnet for at have et produkt mere, når man går ud til sponsorerne.

- Jeg har ingen anelse om, hvad vi vil kunne få for navnet, det må vi efterfølgende finde ud af. Nu vil vi i første omgang gerne have produktet med for at kunne tilbyde vores sponsorer det - og det er i den forbindelse naturligt, hvis vores hovedsponsor - Sparekassen Himmerland - først får tilbudt muligheden, siger Kenneth Pedersen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden