Nobelprisvinders buste af nobelprisvinder afsløret
Det er et stykke verdenshistorie, Johannes V. Jensen Museet præsenterede lørdag, da de løftede sløret for en bronzebuste af Niels Bohr, modeleret af Johannes V. Jensen
Opdateret kl. 19:06
FARSØ: Det blev så stort et tilløbsstykke, at personalet måtte finde ekstra klapstole frem, da en bronzebuste af Niels Bohr blev præsenteret på Johannes V. Jensen Museet lørdag eftermiddag. På trods af de ekstra stole, var enkelte nødt til at stå. Men det er heller ikke en hvilken som helst buste, der blev præsenteret.
- Det er første gang i verdenshistorien, at en nobelprisvinder har portrætteret en anden nobelprisvinder på den måde, siger Hans Støttrup Jensen, formand for Johannes V. Jensen Museet.
For det er nobelprismodtager i litteratur, Johannes V. Jensen, der står bag busten af nobelpristager i fysik, Niels Bohr.
Gipsbusten, som nu er blevet støbt i bronze, blev fundet i forfatterens sommerhus i Tibirke i Nordsjælland, og det er med tilladelse fra Johannes V. Jensens barnebarn, at museet nu har fået lavet en bronzeafstøbning af busten. I samme ombæring blev der også støbt en bronzebuste til Niels Bohr Instituttet i København.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.