Fodbold

Nordjyde deltog i forsøg med kunstig hånd

Dennis Sørensen har været med i succesfuldt forsøg

Foto: Universita Campus Bio-Medico di Roma
Foto: Universita Campus Bio-Medico di Roma

AALBORG/USA: Nytårsaften 03/04 var 36-årig Dennis Sørensen fra Aalborg ude for en fyrværkeriulykke, der resulterede i, at han måtte have amputeret underarmen. Men sidst i 2013 deltog han i et forsøg på et universitetshospital i Rom i Italien, hvor han testede en håndprotese med følesans.

I mere end 80 procent af tilfældene kunne Dennis Sørensen mærke, hvilke ting forskerne gav ham i den kunstige hånd, mens han havde bind for øjnene og musik i ørerne, så han ikke kunne snyde.

- Det var helt vildt at kunne føle med hånden igen, og det gjorde mig rigtig glad. Ikke mindst på forskernes vegne, for der lå seks års forberedelse forud for forsøget, siger han til eb.dk.

Dennis Aabo Sørensen tilbragte i alt to uger på laboratoriet i Rom. Der blev hver dag lavet nye forsøg med robothånden, som derefter blev taget af ham igen.

På baggrund af den store succes med den følende kunstige hånd, bliver der nu arbejdet på at lave et produkt, der kan sendes på markedet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden