Danmark

Nordjyderne er friske når det kommer til sex

En ny undersøgelse afslører danskernes favoritsøgninger i Internettets lumre afkroge

Sådan søger danskerne efter frækt på nettet. Foto: Dating-eksperter.dk
Sådan søger danskerne efter frækt på nettet. Foto: Dating-eksperter.dk

DANMARK: Valget sker som bekendt i morgen, hvor danskerne skal sætte deres kryds i rød eller blå blok.

Men Folketingsvalget er kun ét af de mange valg som danskerne tager. På Dating-Eksperter.dk har de gravet lidt i computermulden og fundet frem til de præferencer, som danskerne oftest søger på, når det skal være lidt frækt på computerskærmen.

Nordjyderne er overraskende friske, når det kommer til sex. Således søges der heftigt på ”swinger”, så noget kunne tyde på, at klubkulturen og deleglæde prioriteres højt mod nord. Alder spiller vist heller ikke den store rolle, da ”cougar” (ældre flot kvinde, red.) også topper listen over søgeord.

I Midtjylland er man også glade for at dele, for her er man særdeles glade for ”trekanter”. Men de mange hænder kan tilsyneladende blive for meget, da der også søges ivrigt efter ”handjob”. Så man kan spekulere i, om jyderne fra midten enten foretrækker det i grupper eller alene.

Er til smerte

I Syddanmark er de ikke pivede. Her finder man landets absolut største søgning på ”SM”. Det kan skyldes den nemme adgang til piske, men det lader vi stå hen i det uvisse. Men de vil gerne sludre lidt først, for de er også meget glade for ”sex chat”.

I Hovedstaden er de måske lidt blidere end man kunne have forudset. Her bliver der oftest søgt efter ”oralsex” og ”blowjobs”, så her handler det altså ikke om at lukke munden.

Hvis man ser på Danmark som helhed, så bliver der søgt mest efter ”trekant” og ”sexchat”, så vi er skam ganske sociale i vores lille andedam.

I Norge handler det om at se og blive set. Her er de nemlig utrolig glade for ”voyeur” og ”nudist”. Svenskerne tager skridtet videre og søge meget efter ”milf” og ”oralsex”, hvorefter Finland lukker ballet med ”striptease” og ”handjob”.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden