19-årig stak med kniv: Betjent måtte trække tjenestepistol

Her er dommen over ung mand, der var helt ustyrlig under anholdelse

En af betjentene måtte under anholdelse af den 19-årige trække sin tjenestepistol. Arkivfoto: Henrik Bo

En af betjentene måtte under anholdelse af den 19-årige trække sin tjenestepistol. Arkivfoto: Henrik Bo

NØRRESUNDBY/AALBORG:To gange på under en måned gik en blot 19-årig nordjysk mand amok og begik vold i flere omgange. Det har nu ført til, at den unge mand mandag er blevet dømt til fortsat psykiatrisk behandling ovenpå de voldsomme episoder, der udspandt sig dels i januar, dels i starten af februar i år.

5. januar ved 17.45-tiden gik den unge mand amok i Nørresundby og stak et offer i både skulder og hofte med dybe læsioner til følge. 

Da betjente fra Nordjyllands Politi kort efter ville anholde manden, angreb han også betjentene første gang ved at true med kniven, så en af betjentene måtte gå i skjul bag sig patruljevogn, mens den anden betjent trak sin tjenestepistol og derved fik stoppet den voldsomme unge mand.

Udover tiltalen for de forhold var den 19-årige også tiltalt for at overhovedet at have været i besiddelse af kniven, der havde en bladlængde på mere end 12 centimeter og derfor overskrider grænserne i knivloven. 

Siden var der 3. februar en ny episode med den unge mand ved Aalborg Universitetshospital. Her slog han først sit offer i hoved og på kroppen med knyttet hånd, hvorefter han ifølge anklageskriftet sparkede sit offer.

- Den unge mand blev allerede 12. april kendt skyldig i at have begået volden i forbindelse med de to episoder. Dengang blev sagen udsat, fordi retten bestemte, at den unge mand skulle mentalundersøges, forklarer anklager Thomas Klingenberg fra Nordjyllands Politi.

Mandag har den 19-årige så fået en dom til psykiatrisk behandling. Det var det, som blev anbefalet til manden efter personundersøgelsen.

Det betyder, at manden, der har siddet varetægtsfængslet i surrogat på psykiatrisk hospital, fortsat skal være under psykiatrisk behandling indtil lægerne beslutter, at han er rask nok til at blive sluppet fri igen.

Konklusionen i mentalundersøgelsen er, at det er denne behandlingsdom, der er "bedste egnet til at imødegå risikoen for fremtidig ligeartet kriminalitet". Og det fulgte retten til punkt og prikke.

Dommen giver samtidig kriminalforsorgen i samarbejde med lægerne til at genindlægge manden, såfremt han - når han er blevet udskrevet - igen begår ligeartet kriminalitet.

Den 19-årige mand udbad sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke af dommen. 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.