30 år som Vestbyens darling: Én oplevelse på værtshuset rystede Ngoc

AALBORG: For 40 år siden var Ngoc en lille vietnamesisk pige på flugt i en fiskerbåd på det store hav - i dag elsket og respekteret i rollen som værtshus-mama på Café Buddha på Kastetvej i Aalborg. Altid opmærksom på stamgæsternes genvordigheder, men også med en fast hånd og nul-tolerance overfor slagsmål, stoffer og ballade.

- Vores gæster er som en familie, en god blanding af unge og gamle, mænd og kvinder, direktører og hjemløse. Fælles for alle er, at de er ordentlige og respekterer hinanden som mennesker. Ellers kan de nemlig ikke være her, lyder det bestemt fra 46-årige Ngoc Møgelmose. 

Ngoc var kun 16 år, da hun første gang serverede for gæster på værtshuset på Kastetvej - dengang hed det Asian Bodega. Senere overtog hun stedet fra sin far og ændrede navnet til Café Buddha. Foto: Torben Hansen

Café Buddha åbner klokken otte om morgenen, men allerede når personale møder ind ved syv-tiden, slipper de første stamgæster med ind. Klar til at indtage morgenkaffen, sludre, læse avis og gætte krydsord, fulgt af dagens første øl, inden de drysser hjemad ved 10-11-tiden. Hen over eftermiddag og aften kommer andre typer stamgæster, det er næsten som et tre-holdsskift, fortæller Ngoc.

Der er Ejvin, Perle, Revisoren, Bent Hest, Papi, Kalle, Nils Træls, Flotte Lotte, KittyKat, Tyrk, Papi - og alle de andre.

Da jeg fik min datter Michala samlede stam-gæsterne ind til en barnevogn, og da jeg skulle skilles, samlede de 500 kroner sammen, så jeg kunne få råd til skilsmisseattesten

Ngoc Møgelmose, Café Buddha

Nogle stamgæster er skrøbelige og bor alene, så personalet hjælper dem efter behov. Bestiller tid til lægebesøg og vaccination, køber gaver for dem, eller sørger for et måltid mad, hvis de ligger syge derhjemme. Når en af stamgæsterne dør, er Ngoc ofte med til at arrangere deres sidste rejse og sørge for bagværk og gravøl. 

Foto: Torben Hansen

At Café Buddhas gæster skønner på omsorgen, fik Ngoc bekræftet i lørdags, hvor hun fejrede sine 30 år på værtshuset. Flere end 200 stamgæster kom for at sige tak og hylde jubilaren "Nau", som hendes navn udtales på dansk. Der var telt i gården, hjemmelavet mad, gaver, blomster og en tale, hvor Ngoc takkede stamgæsterne for også at passe på hende.

For selvom hun oftest har haft rollen som pædagog, socialrådgiver og madmor, har der også været omsorg den anden vej, understreger hun.

- Da jeg fødte min datter Michala, samlede stamgæsterne ind til en barnevogn, og da jeg skulle skilles, samlede de 500 kroner sammen, så jeg kunne få råd til skilsmisseattesten, smiler Ngoc.

En helt særlig ånd

Hvis en gæst opfører sig truende overfor personalet, er der altid hjælp at hente. Nogle af de "gamle" behøver blot at rejse sig fra deres bord og stirre på uromageren - så falder tingene som regel til ro.

De mange stoffer, der er i omløb, har ført til, at der er opsat overvågningskameraer i alle Café Buddhas lokaler, så personalet kan holde øje med, om der handles eller indtages narkotika - det fører til øjeblikkelig bortvisning. Foto: Torben Hansen

- Det er helt klart Ngoc, der har skabt den omsorgsfulde ånd, der hersker på Café Buddha, siger medindehaver Mette Bovtrup, der for fire år siden indgik makkerskab med Ngoc Møgelmose.  

Min far har aldrig sagt det direkte til mig, men jeg har hørt gennem andre, at han er stolt af mig

Ngoc Møgelmose, Café Buddha

- Det er dybt imponerende, som hun har knoklet for stedet her, understreger Mette Bovtrup.

Café Buddha udgør for mange det vigtigste sociale liv. Derfor var corona-nedlukningen en udfordring, men med vanlig omsorg gjorde Ngoc og Mette, hvad de kunne, for at holde modet oppe hos dem, der sad isoleret i deres lejligheder. De ringede til dem, kørte ud med bagværk og sang for dem eller medbragte en stige, så de kunne vinke til dem ind over hækken.

Ngoc Møgelmose og Mette Bovtrup ejer Café Buddha i fællesskab - 87-årige Ejvin Jensen har i mange år været bartender på stedet og tager stadig en vagt om ugen. Foto: Torben Hansen

Ngoc Møgelmose var blot 16 år, da hun i 1992 for første gang stod i baren på Café Buddha på Kastetvej i Aalborgs vestby.  Sammen med sin mor serverede hun, vaskede op og ryddede af. Hendes far var daglig leder af det, der dengang hed Asian Bodega.

Fra Vietnam til Danmark

Familien var kommet til  Danmark fra Vietnam i efteråret 1982, da Ngoc var seks år. De flygtede, ligesom flere hundrede tusinde andre vietnamesere i årene efter Vietnamkrigen, for at slippe væk fra det  kommunistiske styre.

Pigens forældre var skilt og hun og to søstre boede egentlig hos deres mor, en times kørsel udenfor Saigon. Men det blev besluttet, at Ngoc skulle flygte ud af landet sammen med sin far og hans nye kone, der siden blev som en mor for Ngoc.

- Jeg vidste ikke, hvor vi skulle hen, det kom helt bag på mig, at jeg skulle skilles fra min mor og mine søstre og lære en ny mor at kende, det var en meget usikker periode, husker Ngoc.

- Jeg var ikke bange, jeg tror bare, at jeg havde fuld tillid til, at min far havde styr på det, siger Ngoc, om den dramatiske flugt fra Vietnam, hvor de blev beskudt af militærpolitiet. Foto: Torben Hansen

Hendes far var ansat ved militærpolitiet i Vietnam, men folk fra styret opdagede, at han havde hjulpet nogle landsmænd til at flygte ud af landet. Derfor måtte han selv på flugt. Sammen med sin gravide hustru og datteren Ngoc fandt han plads i en fiskerbåd sammen med cirka 50 andre flygtninge.

Blev beskudt

Det kunne være endt helt galt. Ngoc husker, at hun sad sammen med sin far oppe ved bådens styrehus, da en anden båd begyndte at forfølge dem.

- Ombord var folk fra militærpolitiet, de råbte til min far, at han skulle komme tilbage, men han nægtede, og de begyndte at skyde efter os. Min far skød tilbage mod dem, og til sidst opgav de og lod os sejle, fortælle Ngoc.

Det lyder som en voldsom oplevelse for en seks-årig pige, men sådan husker Ngoc det ikke.

- Jeg var ikke bange, jeg tror bare, at jeg havde fuld tillid til, at min far havde styr på det, siger Ngoc.

Fiskerbåden var ved at falde fra hinanden, men den blev i sidste øjeblik opdaget af et Maersk-tankskib, der reddede alle bådflygtningene - men det var på et hængende hår: Da sidste mand gik ombord på Maersk- skibet, sank fiskerbåden.

Tankskibet sejlede vietnameserne til Singapore, hvor de blev installeret i en flygtningelejr. Ifølge en international aftale, kunne flygtninge få asyl i det land, skibet var indregistreret i, så hele flokken fra båden blev siden fløjet til København, hvorfra nogle valgte at rejse videre til bl.a. USA og Frankrig.

- Kort tid efter, vi var kommet til Danmark, faldt den første sne. Det var så vildt, jeg havde aldrig set sne før og var vant til 30 graders varme, husker Ngoc. Foto: Torben Hansen

- Min far mente vist, at skæbnen havde bestemt, at vi skulle til Danmark, så vi blev her, og kom kort efter til Aalborg, fortæller Ngoc.

Grillbar og bodega

Efter et ophold i flygtningecentret på Kastetvej flyttede familien til en lejlighed i Skelagergården, og Ngoc begyndte på Vestre Mariendal Skole.

- Kort tid efter, vi var kommet til Danmark, faldt den første sne. Det var så vildt, jeg havde aldrig set sne før og var vant til 30 graders varme, husker Ngoc.

Hendes ene lillebror blev født under opholdet i Singapore, den anden kom til i 1984 - begge bor i dag i Aalborg. Syv år senere kom Ngocs to søstre til Danmark, og da Ngoc var 23 år genså hun for første gang sin biologiske mor, der nu bor i Horsens ligesom en af søstrene.

I Aalborg begyndte Ngocs far, Thong Van Truong, helt forfra. Hjemme i Vietnam havde han været vant til, at tjenestefolk klarede husholdningen - nu åbnede han en grillbar på Kastetvej. I 1992 startede han Asian Bodega i ejendommen skråt overfor, hvor der tidligere var en bank.

 I 17 år var Ngoc farens højre hånd på Asian Bodega, samtidig med at hun læste, uddannede sig og arbejdede andre steder. 

Foto: Torben Hansen

- Han var en god læremester, og opdragede mig til at være ihærdig og klare mig selv, fortæller hun.

Mens Ngoc sugede til sig af tips og tricks, overvejede hun også, hvad der kunne gøres anderledes, hvis hun fik muligheden.

Skiftede navn

Det skete i 2008, hvor begge forældre blev syge og måtte afhænde deres to restauranter, en grillbar og to barer. 

Ngoc overtog Asian Bodega, der gennem årene havde fået et lidt dårligt ry på grund af de ofte heftige slagsmål og ballade, der opstod, når AaB-fans varmede op inden kampe på stadion - eller afreagerede bagefter.

Som det første udskiftede Ngoc stedets navn, for at gøre op med fortiden. Hun døbte værthuset Café Buddha, dels fordi hun er født buddhist, dels fordi hendes søn blev kaldt Buddha, da han var baby.

- Nøj, min far blev sur på mig, da jeg ændrede navnet, smiler Ngoc, men hun var fast besluttet på at bryde med de dårlige traditioner og ændre det, der ikke fungerede. De mørke vægge blev malet lyse, og der blev ryddet ud i klientellet.

Foto: Torben Hansen

Nul-tolerance

Tidligere var der ikke den store konsekvens overfor dårlig opførsel, og selv de værste ballademagere vendte tilbage ugen efter. Det stoppede, da Ngoc kom til. Nu hersker nul-tolerance overfor vold, stoffer og slagsmål. Gæster, der ikke forstår budskabet, får fast og bestemt besked om at forlade værtshuset.

- Vi har fra begyndelsen sendt det signal, at alle er velkomne, bare de opfører sig ordentligt, siger Ngoc. Ifølge kollegaen Mette Bovtrup har Ngoc været forbillede for personalet, når det gælder om at håndtere konfliktfyldte situationer, uden at stemningen piskes op.

- Ngoc kan være meget kontant og hun slår hårdt ned, men på en god og rolig måde, forklarer Mette Bovtrup.

Både mænd og kvinder, unge og gamle besøger Café Buddha - det er med til at give en god stemning, mener Ngoc. Foto: Torben Hansen

Ngoc er flere gange lykkedes med at dæmpe gemytterne, når gæster blev højrøstede og var ved at gå i kødet på hinanden. Hun er af den overbevisning, at hendes beskedne fysiske fremtoning ofte har forhindret, at situationer udviklede sig. For mange "stærke dørmænd" kan få konflikter til at eskalere, er hende erfaring. 

Et vendepunkt

Men i én bestemt situation løb begivenhederne løbsk, og fik hende til at overveje sin fremtid. 

Efter en fodboldkamp kom en flok højrøstede mænd i 30-erne ind på værtshuset. Der har formentlig været stoffer inde i billedet, mener Ngoc, for "pludselig flippede en af mændene fuldstændig ud".

- Det var som om, at det slog fuldstændig klik for ham, han slog, råbte og skreg, og vi var syv mand om at holde ham nede.

- Jeg lå midt i den flok og fik flere slag og en barstol i hovedet. I det øjeblik troede jeg, at jeg ikke ville vende levende hjem til børnene, siger Ngoc, der efter den voldsomme oplevelse overvejede at sælge stedet. Hun ville ikke risikere, at børnene skulle opleve at miste deres mor på den måde.

Foto: Torben Hansen

Samtidig ville hun nødig give slip på Café Buddha. Derfor blev løsningen, at hun solgte halvparten til Mette Bovtrup, der allerede arbejdede på stedet. De to har siden 2018 udgjort et stabilt makkerpar, der supplerer og støtter hinanden.

- Den voldelige oplevelse åbnede mine øjne for, hvor hårdt jeg pressede mig selv. Jeg har altid gerne villet gøre en forskel og hjælpe alle, der havde det dårligt, så det var min egen skyld. Men til sidst blev det for meget, jeg kunne ikke holde til at arbejde 70 timer om ugen og dertil hjælpe gæsterne privat med indkøb og fester.

Flere gange har hun tilberedt og serveret julemiddag for 30-35 gæster i stedet for at hygge med ungerne derhjemme. Det sker ikke mere. Hun skal hjem til Mølholm, til kæresten Allan og de børn, der stadig bor hjemme. Tilsammen har de fire børn på 16,18, 22 og 25 år, der alle er under uddannelse.

Da Ngoc for mange år siden skulle skilles, samlede stamgæsterne 500 kroner sammen, så hun kunne få råd til skilsmisseattesten. Foto: Torben Hansen

Kun dagvagter

I dag har Ngoc udelukkende dagvagter og kun et par dage om ugen. Mette Bovtrup tager aftenerne og med sin uddannelse indenfor international handel og markedsføring klarer hun også regnskaber og andet papirarbejde.

Der er stadig stor omsorg og hjælp at hente på Café Buddha, men Ngoc har lært at passe bedre på sig selv, og ikke levere en service, der ligger langt ud over, hvad man kan forvente.

Ngoc har et tæt forhold til 87-årige Ejvin Jensen, der har givet hende mange gode råd fra sin egen tid i branchen - og minder hende om at passe på sig selv. Ejvin har vagt i baren på Café Buddha hver søndag formiddag.  Foto: Torben Hansen

87-årige Ejvin Jensen, bartender og stamgæst, lægger en beskyttende arm om hendes skuldre.

- Hun har klaret det fantastisk, men hun skal passe på sig selv, jeg siger det til hende hver gang, lyder det fra Ejvin, der nok ved hvad han taler om. Han drev i mange år værtshuset Hos Doktoren i Dannebrogsgade, kendt som "vestbyens lille socialkontor". 

Værtshuse

85-årige Ejvin er Danmarks ældste bartender: - Her passer vi godt på hinanden

---

Efter Ngoc delte ejerskabet af værtshuset med Mette Bovtrup, har hun fået mulighed for også at bruge sin sosu-uddannelse - i øjeblikket som personlig hjælper for en kvinde i Brønderslev. I et år var hun vaccinatør og uddelte coronavacciner til nordjyderne, og snart skal hun på den igen. Med stolthed fortæller hun, at hun - blandt mange hundrede ansøgere - er udvalgt til at indgå i det korps, der skal stå for efterårets vaccinationer. Hun har også uddannet sig indenfor detailhandel og læst ledelse på UCN, så mulighederne er mange.

Foto: Torben Hansen

- Jeg kan mærke, at det er sundt for mig også at rette fokus andre steder hen og i højere grad prioritere familien, siger Ngoc.

Hun har også for længst opnået det, som måske var det vigtigste - at hendes far skulle være stolt af sin datter, som i den vietnamesiske kultur ikke har så stor betydning som sønnerne.

- Min far har aldrig sagt det direkte til mig, men jeg har hørt gennem andre, at han er stolt af mig, siger Ngoc.