Retssager

46-årig islandsk mand dømt for groft overfald på campingplads

Manden blev dømt for rå vold og besiddelse af hash 

To mænd var før retssagen tiltalt, men kun den ene blev dømt. 
To mænd var før retssagen tiltalt, men kun den ene blev dømt.  Arkivfoto: Hans Ravn

HJØRRING: En 46-årig islandsk mand blev tirsdag ved Retten i Hjørring idømt tre års ubetinget fængsel og udvisning af Danmark for et groft overfald og besiddelse af 967,96 gram hash. 

Det oplyser anklager ved Nordjyllands Politi Patrick Sørensen. 

Overfaldet skete sidste år i december på campingpladsen Rødhus Klit Camping i Pandrup, hvor en 56-årig mand blev overfaldet i et mobilehome. Det fremgår af anklageskriftet, at den 56-årige blev tildelt spark og slag foruden snit med en skarp genstand. 

Ifølge Patrick Sørensen kom der under retssagen ikke noget klart motiv for overfaldet frem. 

De 967,96 gram hash blev fundet i en VW Golf, og den 46-årige blev dømt for besiddelse af hashen med henblik på videreoverdragelse. 

Under retssagen var yderligere en mand tiltalt for forbrydelserne, men han blev frikendt af retten. 

Den dømte udbad sig betænkningstid i forhold til, om han ønsker at anke dommen. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden