Røverier

54-årig kvinde anholdt for væbnet røveri mod Fakta-butik

En kvinde fik mindre end 100 kr. ud af et røveri i Thisted

En 54-årig kvinde blev  mandag aften sigtet for væbnet røveri. Arkivfoto
En 54-årig kvinde blev mandag aften sigtet for væbnet røveri. Arkivfoto

Opdateret 17. maj 2022 kl. 08:51

THISTED: En 54-årig kvinde blev mandag anholdt og sigtet for væbnet røveri mod Fakta på Kastet i Thisted.

Kvinden blev anholdt, efter at Midt- og Vestjyllands Politi tidligere mandag havde udsendt et signalement og billede af kvinden.

Anholdelsen var udramatisk. Hun ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør tirsdag med krav om varetægtsfængsling.

Vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi havde mandag aften ikke oplysninger om, hvordan kvinden forholder sig til sigtelsen.

Røveriet skete mod Fakta på Kastet i Thisted søndag formiddag kort før klokken 11. Kvinden trak en kniv og sagde, at hun ville have pengene i kassen. Men da Fakta har et system, hvor den kontante beholdning ikke er tilgængeligt, fik kvinden kun udleveret et meget lille beløb - under 100 kroner - i mønter.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden